Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 11. Priveter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
og det sletteste af alle Systemer; men det er det
almindeligst anvendte lios os paa Landet.
Det i sanitær Henseende uheldige ved dette
System afhjælpes imidlertid for en Del derved, at
man paa Landet i Regelen lægger Privetet i len
gere Afstand fra Beboelseshusene ; men dette falder
übekvemt og übehageligt, især om Vinteren, naar
man skal gaa lang Vei i dyb Sne for at komme
frem, for ikke at tale om, naar man om Natten i
al Hast maa skynde sig afsted paa Privetet.
Man drager hos os paa Landet i en Henseende
Fordel af de ildelugtende Grasarter, idet man, som
bekjendt, ophænger paa Privetet Pelsværk til Op
bevaring om Sommeren for at beskytte Skindteiet
mod Angreb af Møl, der ikke synes om den daar
lige Privetlugt.
Priveterne paa Landet er imidlertid i en Hen
seende meget behagelige derved, at de er store og
lyse, medens man derimod i Byerne som oftest af
Hensyn til den kostbare Byggeplads indskrænker
Priveternes Størrelse til et Minimum, hvorved de
bliver übehagelige. Enkelte Steder begaar man
endog den Feil at gjøre dem ganske mørke.
Tøndesifstemet er nu det, som anvendes i de
fleste Byer i Udlandet, og som ogsaa benyttes al
mindelig i Kristiania.
Naar dette System anordnes paa en hensigts
mæssig Maade med Hensyn til Tøndernes Beskaffen
hed, Konstruktion og Rensning, saa er det at anse
som meget tilfredsstillende og staar i sanitær Hen
seende over Grubesystemet.
Særlig anbefalelsesværdige er de moderne
Torvmuld- eller Torvstrøklosetter, der nærmere
skal omtales senere.
Det mest karakteristiske ved det af Kaptein
Liernur opfundne jmeiwiatislce System er den saa
kaldte Fækallaas, der er anbragt tæt under Privet
sædet, samt de lange underjordiske Jernrørledninger,
hvorigj ennem Exkrementerne føres ved Hjælp af
fortyndet Luft.
Fækallaasen er dannet som en almindelig
Vandlaas, altsaa ved at Rørledningen er bøiet i
S-Form.
De Exkrementer, som samler sig i denne Laas,
skal tjene til at hindre de ildelugtende Gasarter
fra den øvrige Del af Rørledningen i at trænge ind
i Privetet.
Systemet har liden Anvendelse og ansees af de
fleste som mindre godt end Tøndesystemet; thi for
det første er Virkningen af Fækallaasen ikke altid
paalidelig, og for det andet kan Exkrementerne let
sætte sig fast i Laasen, saa der indtræder For
stoppelse. Hertil kommer desuden den Omstændig
hed, at de lange underjordiske Ledninger af Jernrør
og Jernbeholdere, der hører til Liernurs-Systemet,
er vanskelige at kontrollere, saa man har liden
Sikkerhed for, at de overalt er fuldkommen tætte,
saa ikke Granden inficeres.
Ved Vandldosetsystemet skylles alle Exkrementer
strax væk og ned i Kloaken.
Dette System har stor Anvendelse, især i
England.
Det er vistnok meget rensligt og forsaavidt
anbefalelsesværdigt i sanitær Henseende, da den
øieblikkelige og fuldstændige Fjernelse af Exkre
menterne bevirker, at Luften i Privetet er ren og
fri for Stank; men der er en anden Side ved Sagen,
som taler meget imod Systemet, fra et sanitært
Standpunkt betragtet, og det er, at Undergrunden
i Byen eller Kjældergrunden under Husene kan
inficeres ved Utætheder i Kloakledningerne.
De smaa Sidekloakers større eller mindre Tæt
hed kan nemlig ikke kontrolleres. Der kan imid
lertid ofte i Tidens Løb komme Sprækker eller
Revner i dem, ligesom Rotter kan gnave Huller i
dem. Exkrementstoffe trænger da ud og forurenser
Jordbunden. Den store Fare, som er forbunden
hermed i sanitær Henseende, tiltrænger ingen nær
mere Udvikiing.
Luften i de store Kloaker, hvis Tæthed bedre
kan kontrolleres, bliver imidlertid ogsaa i høi Grad
forpestet ved Vandklosetsystemet ; thi ved vexlende
Vandstande i Kloakerne afsætter der sig paa de
blottede Kanalvægge Exkrementstoffe, der gaar i
Forraadnelse.
I Kristiania er Systemet som en Følge heraf
forbudt i Henhold til Sundhedsvedtægternes § 6,
der bestemmer, at der «til de offentlige Kloaker, til
Elv, Bæk, Grøft eller Rende ikke herefter maa
indrettes Afløb for Exkrementer eller for flydende
Substanser, der har været i Berørelse med saa
danne.»
Systemet passer heller ikke godt for vore kli
matiske Forholde og lider af den store Mangel i
agrarpolitisk Henseende, at Gjødningsstoffene gaar
tabt.
Agrarpolitiken gjør nemlig gjældende, at de
Stoffe, der sendes ind til Byerne som Levnets
midler, igjen skal vende tilbage til Landet i Form
af Exkrementer, der jo har stor Betydning for
Jordbruget.
Det var det agrarpolitiske Hensyn, som be
virkede, at Napoleon den 3die forbød Anvendelsen
af Vandklosetter. I Tyskland er der for Tiden
ogsaa en meget stærk Agitation i denne Retning.
(Se Heiden, Miiller og Langdorffs Bog «Die Ver
werthung der stadtischen Fækalien»),
Hvad enten man bruger det ene eller det andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
