Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 11. Priveter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Fig. 1059.
Grabens Tømning bør helst foregaa paa pneu
matisk Vis, saaledes som man har ordnet Renova
tionen i Stuttgart, idet Exkrementerne ved Hjælp
af Luftfortynding overføres gjennem en Gummi
slange fra Gruben til en paa Hjul hvilende lufttæt
Beholder, der kjøres væk, saasnart den er fyldt.
Ovennævnte Gummislange føres fra Bunden af
den lufttætte Beholder til Grabens Bund (til det
dybeste Parti aff denne).
Idet man nu gjennem en anden Slange fra
Toppen af Beholderen pumper Luften ud af denne
enten ved Hjælp af en Haandluftpumpe eller en
Damppumpe, vil Exkrementerne paa Grund af den
ydre Atmosfæres Tryk gaa over fra Gruben til
Beholderen gjennem Slangen, uden at man ser
noget til dem eller mærker nogen .Stank.
Man bør imidlertid under denne pneumatiske
Udtømmelse røre om i Massen nede i Gruben, forat
de bundfældte faste Dele kan blande sig med de
flydende.
Disse lufttætte Beholdere, der kan kjøres gjen
nem Byen midt paa Dagen uden nogen Gene, for
arbeides helst af Lærketræ og gjøres saa store, at
de rummer 1,3 m.3
Man har særskilt Vogn til hver Beholder.
Denne Renovation er særdeles renslig og be
hagelig, hvorfor den kan foregaa hele Dagen.
Tøndesystemet kan inddeles i to Hovedklasser,
nemlig :
1. Systemet med Tønder nede i Kjælderen og
Faldrør fra Priveterne i de forskjellige Etager
ned til Tønderne.
2. Systemet med Tønder direkte under Sæderne.
Kolderup : Husbygningskunst.
Ved førstnævnte System anvendes større Tønder
end ved sidstnævnte.
Der findes en Mængde forskjellige Anordninger
af Tøndesystemet i Udlandet.
Enkelte Steder, som f. Ex. i Heidelberg, hvor
fra man har faaet det bekj endte af Dr. med. Carl
Mittermaier i 1868 anordnede saakaldte Heidelberger-
System, indskydes en Fækallaas mellem Tønden og
Faldrøret for at hindre de ildelugtende Gasarter i
at trænge op; men der har vist sig saa mange
Ulemper ved denne Laas, at man tænker paa atter
at afskaffe den.
I andre Byer, som f. Ex. Augsburg, fører Fald
røret direkte ned i Tønden.
Man har tidligere anvendt Jerntønder; men da
det har vist sig, at Jernet hurtigt fortæres ind
vendig fra, er man i den nyere Tid gaaet over til
Trætønder. Man bruger i Regelen enten Petroleums
foustager eller Tønder af Egetræ.
Ved Skoler, Forsamlingslokaler og andre Steder,
hvor større Mængder af Exkrementer samler sig i
kort Tid,, benyttes større Beholdere, der kan be
væges paa Hjul.
De Tønder, der anbringes direkte under Sædet,
gjøres i Udlandet ogsaa i Regelen af Egetræ med
Beslag af galvaniserede Jernringe. De er, som sagt,
meget mindre, idet de i Regelen kun er 40 å42 cm.
høie med en Diameter paa Midten af 35 å 36 cm. og
nedre Diameter = 30 å 33 cm. Deres Rumindhold
er 30 å 32 1.
Man bruger mange Steder at indrette Tønderne
paa den Maade, at de har fast Laag, hvori er et
mindre til Faldrøret passende Hul, der paa en eller
anden Maade lukkes tæt til, naar Tønden skal
transporteres væk til Renovationspladsen.
En saadan Konstruktion er imidlertid uheldig;
thi man kan ikke faa gjort Tønden fuldstændig
ren paa Grund af det faste Laag. Der sætter sig
Urensligheder fast paa Undersiden af Laaget, som
man har vanskelig for at fjerne.
Tønderne bør derfor
konstrueres saaledes, at
hele Laaget kan afta
ges, hvorefter man ved
Transporten paasætter
et Jernlaag, der presses
fast til Tønden. Dette
sees nærmere af Fig.
1060, der fremstiller
Snit af en liden Tønde,
beregnet paa at staa
direkte under Privet
sædet. Jernlaaget pres
ses fast til Tønden vedFig. 1060.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
