Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Afsnit. Monierkonstruktionerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
411
Dette maa man sige er en ingeniørmæssig
Maade at anvende Materialierne paa, og dog er
den Mand, som har undfanget Ideen hertil, ikke
Ingeniør, men Gartner. Det er Franskmanden
J. Monter, bosiddende i Paris.
Den første Anvendelse, han gjorde af sin nye
Konstruktion, var til Forarbeidelse af store Blom
sterpotter, hvilket jo var det mest nærliggende for
ham som Gartner. Han gik derefter over til at
gjøre store Vandbeholdere efter sin nye Methode.
Dette foregik i Begyndelsen af 1870-Aarene.
Det vårede imidlertid ikke længe, førend Kon
struktionen tiltrak sig Ingeniørers Opmærksomhed,
og man konstruerede i de paafølgende 10 Aar en
Mængde Vandbeholdere i Frankrig efter Moniers
System. Der skal for Tiden være over 1000 Stk.
Monierske Vand- og Gasbeholdere i dette Land.
Enkelte af disse Beholdere har over 18 m. Dia
meter.
De tyske Arkitekter og Ingeniører var de
første, som begyndte at anvende Monierkonstruk
tionerne i Husbygningskunsten omkring 1880.
De Mænd, som her i væsentlig Grad har bi
draget til at udvikle Konstruktionen og gjøre den
bekjendt, er Ingeniør Wayss i Frankfurt og Regje
ringsbygmester Koenen i Berlin. Førstnævnte paa
tog sig Patentets Udnyttelse i Tyskland og Nabo
landene, hvorhos han foreslog, hvorledes den paa
hensigtsmæssigste Maade burde anvendes i de for
skjellige Grene af Bygningsvæsenet, medens Koenen i
den allernyeste Tid væsentlig har befattet sig med
at undersøge Konstruktionens Modstandsevne under
de forskjellige Forholde, hvori den anvendes, saasom
til Vægge, Etageadskillelser, Tåge o. s. v.
Der findes nu i Berlin et stort Aktieselskab
for Monierkonstruktioner, hvorhos ogsaa Firmaet
Donaih & Co. befatter sig hermed og har indført
nogle særegne Anordninger ved Vægkonstruktioner.
Efter disse foreløbige Bemærkninger skal vi
gaa over til en nærmere Beskrivelse af Monier
konstruktionerne:
De bestaar, som sagt, i en Kombination af
Smedejern og Cementmørtel, idet der af tynde
runde Jernstænger eller tyk Jerntraad dannes et
grovt Net eller Skeiet, der indstøbes i Cement
mørtel paa en saadan Maade, at Nettet eller Jern
armaturen, der maaske er den mest korrekte Be
nævnelse, ikke ligger i Midten af Cementmassen,
men ud til den ene Side i en Afstand fra Yderfladen
= ca. 1/e af det hele Cementlegemes. Tykkelse.
Denne usymmetriske Beliggenhed af Armaturen
er af særegen Vigtighed; thi Hensigten hermed er
netop den, som foran er fremhævet som saa betyd
ningsfuld, nemlig at Jernet skal blive udsat for
Stræk og Cementen kun for Tryk. Enhver ved jo,
at naar et Legeme udsættes for en Kraft, der vil
søge at bøie det, saa opstaar der Tryk paa den
ene Side og Stræk paa den anden, medens der i
Midten findes et Parti, som ikke udsættes for nogen
somhelst Anstrængelse. (Se Fig. 112 Side 74).
Det vilde derfor være en grov konstruktiv Feil
at anbringe Armaturen i Midten. Den maa komme
til den Side, hvor Spændingen opstaar under Kraft
paavirkningen, altsaa i Nærheden af undre Flade,
hvis Konstruktionen benyttes til Etageadskillelse.
Der findes Konstruktioner, som er udsatte for
saadanne Paavirkninger, at Spændingen snart kan
ligge til den ene Side og snart til den anden Side
af det midtre neutrale Felt. Dette kan f. Ex. være
Tilfældet med cylindriske Rør, eftersom disse ud
sættes for. et vertikalt eller horizontalt Tryk.
Under saadanne Omstændigheder maa der anbringes
to Net i Cementmassen, nemlig et i Nærheden af
hver Begrændsningsflade (i en Afstand fra samme
= Ve af Cementmassens Tykkelse).
Jernstængerne, hvoraf Nettet dannes, varierer
i Tykkelse fra 0,5—2,5 cm.
Saavel deres Dimensioner som deres Antal og
Gementlagets Tykkelse maa bestemmes ved Bereg
ning. Det beror jo paa, hvad Konstruktionen skal
bruges til, og hvor stor Kraftpaavirkningen (Be
lastningen) er.
Stængerne krydser hinanden i ret Vinkel, saa
ledes som Fig. lill viser, og bindes sammen i
Krydspunkterne ; men denne Sammenbinding kan
udføres ganske simpelt ; thi Cementen virker senere
til at holde Stængerne paa deres Plads.
Fig. lill.
Er man nødt til at skjøde nogle af Stængerne,
saa gjøres ogsaa dette simpelthen paa den Maade,
at man lader Enderne løbe et Stykke forbi hin
anden og surrer dem sammen.
De tykkeste af Stængerne, der benævnes JBære
stænger, og som paa Fig. lill er betegnede ved
Bogstavet a, lægges lodrette paa Konstruktionens
Vederlag, medens de tyndere, saakaldte Trykforde
lingsstænger (b), krydser Bærestængerne under ret
Vinkel, saa Nettet dannes.
Hensigten med disse Trykfordelingsstænger er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
