Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. De forskjellige Indretninger til Arbeidsklassens Fordel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
ssulde kunne leve ved Hjcelp af Andre; thi Flertallet af
Menneskene have Nok med at forssrge sig selv og Sine og
i det Hoieste til at afse en ringe Skjoerv til hoederlige Troen
gende. der ikke have Kraft og Evne til at erncere sig selv.
Hvorvidt de ville gjore Dette eller ikke, beror mest paa deres chri
stelige Siud, hvorover andre Msnnesker ikke have Magt eller Net.
Den Erfaring, hvortil Man efter mange frugteslose
Forssg paa at bryde de natnrlige og simple Lovs for Sam
fundsordenen er kommen, er altsaa forst den gamle og
simple, der staar at lcess i vor Bornelcerdom, at Enhver
her i Verden maa og skal cede sit eget Brsd i sit Ansigts
Sved, det er, ved sit eget Arbeide, af hvad Slags dette nu
end er, at han ikke kan vente storre Lon for sit Arbeids end
det er vcerd, og endelig, at ethvert Forssg paa at fremkalde
Tvangslove for at sikre sig Arbeide eller en vilkaarlig Be
taling wr sit Arbeide, er unyttigt eller, om det for en
Stund kunde lykkes, er skadeligt for Alle, men isoer for Ar
heideren selv, da det kun leder til Formindskelse af Efter
sporgslen efter hans Arbeide; thi Ingen kan tvinges til at
anvende sin Formue i anden og storre Drift, end han selv
vil, og han er ganske uvillig til saadan Virksomhed, nåar
han ikke selv kan raade derover. Msn Folgerne af de falske
Grundsoetninger ramme Arbeiderne vcerst, fordi deres For
tjeneste indssrcenkes eller bortfalder, og deres beholdne
mue er liden eller ingen.
Disse Erfaringer vare imidlertid, font EnHver nu for
staar, tun Stadfcestelser paa Det, som forstandigere Men
nesker troede og vidste iforveien, og forbedrede saaledes ikke
Arbeidernes Stilling; tvertimod var denne under Urolig»
hederns paa nogle Steder bleven slettere, fordi adskillige
Driftsherrer indskroenkede eller standsede sin Virksomhed.
Men eiterhaanden ordnede Tingene sig i Rolighed, og
Arbeiderne havde dog vundet den Fordel at befries fra daar
ligs Indbildninger, og at faa klart Syn for Nodvendigheden
a f at se tilbage til sig selv og vente Hjoelpen, ncest Gud,
fra sin egen Flid og Orden. Arbeiderne selv og andre vel<
msncnde Mennesker havde imidlertid under Trcengslerne og
i Overbevisningen om, at der hidtil var stroebt frem ad
urigtige Veie, dels udfundet Et og Andet seiv, dels henvendt
sin Opmcerksomhed paa andre, iswr de engelske Arbeidere,
som efter hvad ovenfor er sagt, havde holdt sig fri for de
fleste Vildfarelser, der havde forsiyrret Fastlandet, og som
formedelst de stors Fabrikers og Vcerfters uhyre Samlinger
a f Arbeidere, og alle Follettassers Vane til at drsfts sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
