Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvad er der altsaa at gjøre, forat Tilstanden virkelig kan blive bedre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
dredsr ai Meullesker, som formedelst Druktenstad ers ned
szunkne i saadan Armod, at de Me kunde komme i Guds
Kus, om de vilde, og sandsynligvis overmaade Mange, som,
om Man gav dem Klcedsr til at soge Guds Hus i, vilde
scelge dem for Brcendevin. Saaledes behsver det ikte at
vcere; thi saaledes er det ikte i adfkillige andre Byer, hvor
der ellers kan vcere Ryggeslsshed nok; men Antallet af dens
ulykkelige Trcelle er forholdsvis megst mindre.
Det kan ikte tcenkes, at der skulde ligge nogen naturlig
Grund til Forskjellen den, at ArbeidsNassen her er samlet
i stsrre Mcengde paa enkelte Punkter, f. Ex. paa Bord
tomter; thi den stsrre Ansamling af Mennesker paa et enkelt
Rum kan ligesaa snart beuirke det Modsatte. Det kommer
kun au paa den blandt Flsrtallet herskends Skik og Tone.
Derefter rette de Andre i Almindelighed sig. Kan altsaa
Flertallet blive ordentligt. saa bliver ogsaa snart Resten det
nogenlunde; i modsat Fald besmittes ogsaa i Almindelighed
Resten. Det er den almindeligs Erfaring. Det kommer
altsaa her blot an paa, om det er muligt, at Flertallet kan
lade Drikkeriet fare, eller foråt tals tydeligere, "om Flertallet
kan ophsre med at bruge Brcendevin. Der er for ds fleste
Mennesker af Arbeidsklasssn i Byerne ingen egentlig Mid
delvei; enten afholder Man sig fm Brcendevmet, eller ogsaa
misbruger Man det. Denne Erfaring har Man stedse gjort
i vore Byer. Tillige har Man gjort den Erfaring i vore
Byer, at Nydslfe af andre stcerke Drikke som simpel Vin og
bayersk Bl Me misbruges synderlig! af Arbeiderne, undtagen
af saadanne, som ogsaa misbrugs Brcendevin, nåar det er
at erholds. Kan altsaa Brcendevinet udryddes blandt
dem, saa er Fylderiet i Almindelighed ogsaa udryddet. —-
leg kommer altsaa tilbage til Afholds-Fcreningsn, som har
udrettet store Ting cmdensteds og kan udrette store Ting her.
Men paa huem beror det? Beror det i betydelig Grad
paa de hsiereStcender? leg har oftsre anseet det snskeligt,
om Sagen kunde have nydt stsrre Undsrststtslse derfrå og
vilde have glcedet mig, om jeg havde. seet denne Hacmds
rcekning; men jeg har aldrig gjort mig store Forventninger
derom; thi det var ikke at vellte, at denne Sag, nåar den
engang var falden, skulde kunne trcekke Mennesker til sig,
som Ne have stsrre Tiltro til Arbeidernes Aandskraft, end
Man nsdvendigvis maa have, nåar Man blot har dette
Steds Erfaring at domme ester; thi den har jo kun vist
Afholdssagens Tilintetgjsrelss. Den, der altsaa ikle har seet
bedrs Held for Sagen, maa anse Bestrcebelserne derfor for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
