Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvad er der altsaa at gjøre, forat Tilstanden virkelig kan blive bedre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
jo Arbeiderne vcere en Race af lavere Aandskraft end andre
Mennester. Desuden ved Enhver, at selv hersteds adstillige
Arbeidere virkelig have asiadt at bruge ftcerks Drikke og be
finde sig vel derved samt have et hyggeligt og sorgfrit Hjem,
Er da den Anvisning at gaa ind i Afholds-Foreningen
for de ordentlige Arbeidere ilke det rette Middel til at frem
bringe denne Forandring? Dertil svarer jeg, at en alvorlig
Omvendelse er et meget bedre og ufeilbarligere Middel; men
dette Middel beror ikte vcesentligt paa Mennester, og des
uden forhindres det ved den uordentlige Levemaade, som
gjsr, at Man hverken kan eller vil hore og lcese GndsOrd,
eller tcenke alvorligt. At blive Afholds-Medlem er derimod
for det ordentlige Menneske en ganske simpel Ting, som den
blotte menneskelige Forstand kan forståa og Menneskets egen
Bestutning kan fuldsore, og som i Lighed med andre Skikke
og Scedvaner trcekker Andre med sig, nåar ssrst et stsrre
Antal setter den ivcerk.
Er det da en meget vanskelig Ting for det ordentlige
Menneske at gaa ind i denne Forening eller holde dens
Negler? Det er jo for det ordentlige Menneske nceften In
tet, da det ikke gjsr synderlig Forandring i hans Levescet;
det medfsrer kun lidt Passiar og Spot fra de uordentlige
Menuesters Side i Fsrstningen. Hvorpaa beror det altsaa,
om Arbeiderne stnlle blive ligesaa selvstcendige og uafhcengige
Mennester som de andre StEnder? Kun paa, at Flerhedm
af dein blive cedrnelige og ordentlige. Og hvorpaa beror
dette? Paa at de ordentlige Arbeidere stutte sig lil
Foreningen og holde dens Forskrifter.
Og hvorpaa beror igjen Dette? Alene paa en alvorlig
Folelse af Fattigdommen og Nsselheden hos talrige Lemmer
af deres Stand, og paa deres Vilje til at gjore en saare
ringe Opoffrelse, som allerede Nogle have gjort og ikke
angret. Det beror paa de ordentlige Arbeideres Vilje,
om Arbeidsklassen stal tunne forbedre sin Stilling.
«Fredrikshald, i December 1866.
Formanden i Afholdsforeningens Beftyrelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
