Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - I. Blaahvalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
blaahvalen
sydlige fangstfelter og at den foretar omfattende vandringer
langs de store fastlandsmasser ogsaa syd for ækvator.
Blaahvalen lever udelukkende av plankton, «aate». G. O. Sars
skriver: «Dens føde bestaar efter gjentagne av mig anstillede
undersøkelser av mavens indhold næsten udelukkende av en liten
gjennemsigtig ræke, som heroppe (i Finmarken) kaldes «kril».
Skjønt der i Varangerfjorden den tid jeg opholdt mig her, slet
ikke manglet paa sild av forskjellig størrelse, har jeg dog aldrig
fundet spor av sild i blaahvalens mave». Den saakaldte «rødaate»
synes forøvrig at være dens yndlingsføde. I Finmarken fandt
man heller aldrig lodde i blaahvalens mave.
Den er den mest ensomme av storhvalene. Mens endog
finhvalen — for ikke at tale om seihval og knøl — gjerne forekommer
i større og mindre flokker, forekommer disse mægtige dyr gjerne
spredt, og er som oftest noget langsomme i sine bevægelser.
Dog har man ogsaa eksempler paa at blaahvalen kan trække saa
hurtig avsted at en hvalbaat ikke kan følge den.
Prof. R. Collett skriver om dens levevis bl. a.: «I vore
farvand bestaar dens føde udelukkende av plankton-crustaceer. For
at erholde disse, løper den søkende omkring i havstrømmene, eller
ut og ind av bugtene under land. Har den fundet aaten, jager
den frem og tilbake med aapent gap, ofte liggende paa siden
eller ryggen. Er den hungrig pleier den ikke at skræmmes av
skud, mens den ellers er temmelig sky.
Den stryker ofte i lange strækninger under vandet i ret
linje eller i bestemte vinkler. Dens kræfter er vældige, og den
er undertiden som i lek set springe helt frit av vandet. Saarede
blaahvaler har kunnet slæpe fangstbaater efter sig i et døgn
eller mer.
Den er av naturen godmodig, den er trofast mot sin make,
og forlater nødig stedet hvor denne ligger dræpt eller saaret.
Den nærer stor frygt for spækhuggeren, og er disse i
farvandet, blir blaahvalen vild, og fangstbaaten vil vanskelig kunne
komme den nær.
Før blaahvalen gaar i dypet blaaser den gjerne 10—12
ganger efter hverandre med omkring 14 minuts mellemrum mellem
hver gang. I dypet kan den opholde sig i 5—10 minutter. Længere
tidsrum er aldrig med fuld sikkerhet iagttat, skjønt
hvalfangerne antar, at den kan holde sig nede i hele timer ad gangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
