Av hvalfangstens historie / 27 (1922) Author: Sigurd Risting Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - IV. Knølhvalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

IV.

Knølhvalen.

Knølhvalen var i nogen aar den hvalart, som hadde
den absolut største betydning for norsk
hvalfangst, og skjønt den i de sidste aar stadig
optræder i sterkt avtagende antal, spiller den
endnu en viss rolle i vor fangstbedrift. Den
vides første gang at være utførlig beskrevet og
avbildet av professor Sars i 1880.

Den er høist ulik de elegante finhvaler, som sammen med
den befolker fangstfeltene og utgjør hvalfangernes bytte. Dens
længde er 38—45 fot, men den kan undertiden bli adskillig større.
Saaledes var paa de sydlige fangstfelter knølhval paa over 50
fots længde ingen sjeldenhet. Der er endog her fanget knølhval
paa over 55 fots længde, likesom omfanget kan bli
uforholdsmæssig stort paa grund av dyrets store fedme.

Ogsaa paa de nordlige fangstfelter er der tat store
eksemplarer av denne hval. Saaledes blev der i mai og juni maaned
ved hvalfangststationen i Ønundarfjord paa Island fanget 4
knølhval, hvis længde blev opgit til ca. 18 meter.

Knølhvalen har blandt vore fangstmænd faat sit navn paa
grund av de betydelige knuter og forhøininger, som i saa stort
antal findes paa hodet og luffene. Luffene selv er
uforholdsmæssig lange, derav ogsaa navnet «den langhaandede hval,» som
tidligere hyppig findes anvendt som betegnelse for knølhval. I
danske fagskrifter omtales den under navn av pukkelhval, og
amerikanerne kalder den humpback.

Dyrets farve varierer sterkt — sterkere end hos nogen anden
hvalart. Selv hos individer av samme kjøn og samme alder kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>