Av hvalfangstens historie / 39 (1922) Author: Sigurd Risting Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - V. Nordkaperhvalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

V.

Nordkaperhvalen.

Nordkaperhvalen — Balaena glacialis — har i
almindelighet som voksen en længde av 14,5—
15 m. og opnaar undertiden en længde av 16 m.
Den har et i forhold til længden meget stort
legemsomfang, idet dette utgjør ca. 10,5 m.
Hodets længde er stor i forhold til kroppen,
idet den utgjør omkring 14 av den hele
kropslængde. Mundvinkelen er bråt nedstigende,
S-formig bøiet. Langs randen av munden er der store hudknuter,
hvorpaa gjerne snyltedyr sætter sig fast. Brystfinnene er korte,
brede og svakt tilspidsede.

Dyrets farve er somoftest helt sort. Dog kan den variere
adskillig, idet ikke saa faa individer har hvite tegninger paa
underliv og brystfinner, ja enkelte har endog næsten helt hvit
bukside.

Bardene er sorte eller brunsorte, med helt sorte trevler, som
er langt finere og bløtere end finhvalens. Bardenes længde er
optil 2,5 m. eller ca. V7 av kroppens totallængde.

Nordkaperens nærmeste slegtning i det nordlige ishav er
grønlandshvalen. Likesom denne mangler den rygfinne, idet de
begge er saakaldte slethvaler eller som fangstfolk gjerne kalder
det, rethvaler.

Nordkaperen har dog en noget slankere bygning end
grønlandshvalen, likesom dens hode er forholdsvis kortere end dennes
idet grønlandshvalens hode har en længde som svarer til Yg av
den totale kropslængde.

Nordkaperen er særlig kjendt fra de nordlige have, og de
av videnskapsmænd undersøkte og beskrevne eksemplarer er alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>