Av hvalfangstens historie / 64 (1922) Author: Sigurd Risting Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - VIII. Bottlenosen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

VIII.

Bottlenosen.

Den anden tandhval, som har faat nogen betydning
for norsk hvalfangst, er nebhvalen, som blandt
fangstmænd altid gaar under navn av
bottlenose (Hyperoodon diodon).

Bottlenosen er en hval av 6—10 m. længde.
Sjelden er længden større, skjønt der er skutt
eksemplarer paa nær 12 m. Det mest
karakteristiske ved dyrets utseende er dets runde
hode med den hvælvede pande og den skarpt og tydelig avgrænsede
nebformede snute. Av farve er hunnerne og de unge hanner
mørke, næsten helt sorte, men hannerne lysner med aarene. De
faar tilslut et gulagtig anstrøk, og hodet blir omtrent hvitt.
Undersiden er altid graahvit.

Ogsaa denne hval foretar store vandringer over hvilke der
imidlertid endnu ikke er bragt fuld klarhet, — dog bestemmes
de ganske utvilsomt ogsaa her i første række av fødens forekomst.

Dens føde bestaar hovedsagelig av blæksprut, men den spiser
ogsaa saavel sild som lodde og anden smaafisk. Dens føde
forekommer for en stor del paa store dyp, og det er ingen sjeldenhet,
at dens neb er «skamfilet» tilsyneladende ved forsøk paa at løsrive
og opta bunddyr.

Om dens vandringer og forekomst vet man ikke stort utenfor
hvad vore fangstmænd har iagttat paa sine ekspeditioner i
Nordhavet om vaaren og sommeren. Dens utbredelse er imidlertid
aldeles ikke indskrænket til Nordatlanteren. Den har nemlig
paa samme maate som spermacethvalen en vældig utbredelse og
maa som denne nærmest betragtes som kosmopolit. Den er
saaledes iagttat i betydelig mængde av antarktiske ekspeditioner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>