Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gamle hvalfangst. Den gamle hvalfangst ved Norges kyster. - Den gamle hvalfangst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I)EN GAMLE HVALFANGST 92
saakaldte «nordkaperhvab, de fanget. Senere — ca. 1500 — forla
de sit fangstfelt til New Foundland og Island og drev i noksaa
stor utstrækning. Omkring overgangen til det 16de aarhundrede
drev biskayerne fangst i havet nord for Norge, og de hadde
fangststationer i Finmarken.
Denne fangstbedrift skulde imidlertid snart langt bli
over-straalet av den spitsbergenske storfangst.
Saavel englænderne som hollænderne var i slutten av det
16de aarhundrede sterkt optat med tanken om at finde en sjøvei
nordenom Asien. Ad denne vei kunde man naa Indien, Kina —
ja endog Amerika. Den tids mennesker var nemlig endnu i
adskillig vildrede om jordens geografiske forhold, og først og fremst
tænkte man sig ikke avstanden mellem land og verdensdele saa
stor som den i virkeligheten er.
Det moskovitiske kompani i England utsendte flere skibe,
men de færreste kom forbi det Hvite Hav, og intet rak østenfor
Novaja Semlja. Saa tok hollænderne spørsmaalet op, og deres
reiser skulde faa en helt anden betydning. En rik kjøbmand og
en lærd geograf slog sig sammen og utrustet en ekspedition til
de arktiske have.
Der blev foretat flere reiser. Allerede paa de to første
lykkedes det efter en dristig seilads nordenom Novaja Semlja at
trænge ind i Karahavet. Den tredje reise skulde dog bli den
mest betydningsfulde. Da opdagedes nemlig Spitsbergen.
Det var i juni maaned 1596 at den hollandske ekspedition
gik ut fra den nys opdagede Bjøineø. Efter nogen dages seilads
opdaget man saa et land med sorte spidstakkede fjeld med
vældige isbræer mellem. Det var Spitsbergen.
Der gik imidlertid en aarrække før øgruppen atter blev
besøkt. Saa i 1607 utsendte det «moskovitiske kompani» den
bekjendte kaptein Henry Hudson for at finde en vei til Kina. Paa
sin vei nordenom fastlandene kom han til Spitsbergen, i hvis
farvand han fandt et mylder av sæl og hvalros.
Denne opdagelse later imidlertid ikke til at ha interessert
kompaniet synderlig, idet man først synes at ha faat øinene op
for Spitsbergens rigdomme da en anden ekspedition i samme
kompanis tjeneste i 1610 fandt masser av hval langs øgruppens
kyster og inde i fjordmundingerne. Fra nu av begyndte en
regelmæssig utrustning av skibe til hvalfangst i disse arktiske egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
