Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gamle hvalfangst. Den gamle hvalfangst ved Norges kyster. - Den gamle hvalfangst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I)EN GAMLE HVALFANGST
85
hadde sine meddelelser fra mange hold, særlig fra hvalfangere,
geografer og videnskapsmænd, og hvad der meddeles om
grønlandshvalens sommerophold stemmer med, hvad her allerede er
anført efter Scoresby. Men som Southwell bemerker er der ingen
fuld klarhet over forholdet, og nu vil man heller aldrig faa nogen
saadan, da fangsten for alle tider maa antages at være slut.
Isforhold, strømforhold og derav følgende næringsforhold
har sandsynligvis her som overalt hvor der er tale om hvalenes
forekomst og utbredelse, spillet en overveiende rolle.
Sydgrænsen for deres vinterophold synes at ha været den
57de eller 58de breddegrad ved Labradors kyst. I april og mai
trak flokker av hval hen mot indgangen til Hudsonstrædet og
øerne i nærheten herav. De gamle hanhval synes at ha gaat ind
i Davisstrædet, hvorfra de synes at ha gaat vestover ind i
Baffins-bugten for der at støte sammen med hunhvalene og de yngre
dyr, som ad en anden vei later til at være trængt ind her.
Saasnart isen gik op i Lancasterstrædet, hvad der som regel skedde
i juli, gik saa hvalen ind her, spredte sig mellem øer og sund
og tilbragte resten av sommeren under disse høie breddegrader.
Saa snart imidlertid isdannelsen begyndte om høsten, gik
vandringen sydover igjen. Ogsaa da skiltes kjønnene, idet de gamle
hanner gik langs vestkysten, mens de unge hval med sine mødre
gik ind i Foxkanalen for derfra atter at komme tilbake til
Hud-sonomraadet.
Dette er i korte træk de hvalfangeres erfaringer som i de
sidste aartier søkte efter de svindende stammer av
grønlands-hval paa denne side av det amerikanske fastland. —
En fangststatistik for aarene 1890—1898 vil tydelig vise den
netop skildrede storbedrifts utdøen. (Se næste side.)
Ifølge meddelelser til nærværende forfatter fra det norske
konsulat i Dundee har fangsten senere git nedadgaaende
resultater om den end et aar iblandt leilighetsvis kan opvise et litet
antal fangede hval. Litt efter litt trak skib efter skib sig ut av
fangsten paa disse felter, og den ophørte fuldstændig like før
verdenskrigens utbrud. Bestanden vil saaledes atter ha anledning
til en langsom økning.
Av noget større betydning var i de seneste aartier imidlertid
den fangst efter grønlandshval som foregik i de dele av
Nordishavet, som gjennem Behringsstrædet staar i forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
