Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIMMARKEN
137
stationerte selskaper tilgode. Blaahvalfangsten var derimot
betydelig bedre end aaret iforveien. Hvalfangerne fik derved
bekræftelse paa sin tidligere erfaring om forekomsten av blaahval og
seihval saameget mere, som blaahvalen dette aar særlig forekom
paa Østfinmarken, mens seihvalbestanden stod utenfor Sørøen
med nogen faa spredte forekomster østover. Fangstselskapene
paa Sørøen fik da ogsaa alene % av den hele seihvalfangst
dette aar.
Det er dette aar paatagelig hvordan de vestenfor Tanafjorden
stationerte selskaper er heldigere stillet end de østenfor. 26
fangst-baater østenfra hadde en samlet fangst av 599 hval eller
gjennemsnitlig 23 pr. fangstbaat, mens de 9 vestenfor stationerte
baater ialt hadde 237 hval eller vei 30 pr. baat. Dog var hvalen
muligens dette aar gjennemsnitlig værdifuldere østover, et forhold
som slet ikke var det almindelige.
Der klages dette aar over stadig taake og øvrige
fangsthindringer.
Oljeprisene faldt sterkt, idet 1885 aars fangst blev betalt med
£ 25 pr. ton, mens man nu maatte nøie sig med 18 £ for nr. 1.
Der var i det hele flere ting som tydet paa, at hvalfangsten i
Finmarken muligens hadde set sine bedste dage.
To selskaper ved Varangerfjorden — Madvigs selskap i
Jar-fjord og Kibergselskapet — deltok da heller ikke i næste aars
fangst, hvad der viser at spørsmaalet om nedlæggelse av flere
av disse uheldigst beliggende stationer begyndte at bli aktuelt.
Hvalfangsten hadde i aarenes løp været til betydelig
økonomisk ophjælp særlig for de landsdele fra hvilke den blev drevet.
Mandskapene var overalt interesserte i fangstens størrelse, idet
deres lønning foruten en fast hyre ogsaa bestod i «part» enten
av hver hval eller av hvert fat olje.
Kapt. N. Juel har i «Norsk Fiskeritidende» for 1888
offentliggjort en del tal vedkommende denne side av saken.
Han oplyser at «bestyreren har, hvis 2 baater, 2 kroner pr.
tønde tran indtil 2 000 tønder. Derefter har han 1 krone pr.
tønde. Haves kun 1 baat, har han 2% krone for de første 2 000
tønder og likeledes 1 krone for de overskytende. Skytteren har
80—100 kroner pr. maaned samt 40—50 kroner pr. blaahval,
25 kroner pr. finhval eller knølhval og 10—15 kroner pr.
seihval.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
