Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STATENS HVALFANGST
293
indflydelse paa loddeindsiget. Det har vistnok ganske tydelig
vist sig, at hvalen her ingen nævneværdig rolle spiller for indsiget,
og fiskerne later nu til ogsaa at forstaa dette, hvorfor de ogsaa
nu indtar en helt anden holdning til hvalfangsten end tidligere.
Fra 26de april til 10de juni har man ved de finmarkske
stationer ikke faat en eneste hval. Dette at 8 hvalbaater søker
rundt Finmarkshavet i 6 uker paa denne aarstid uten at faa
en hval, var noget man ikke var vant med i den gamle hvalfangst.
Vistnok kunde mai mangen gang være en tynd fangstmaaned,
men noget fik man da.
Fra midten av juni og utover var da fangsten jevn helt til
slutten av august. Da var det forbi. Det samme var ogsaa
tilfældet i 1918, kun at hvalbestanden da var meget større paa
Finmarken. Til gjengjæld var sommeren utover finhvalbestanden
langs den nordlige del av vestkysten bedre i 1919 end aaret
ifor-veien.
Dette er netop den væsentligste forskjel paa disse to aars
fangstbillede hvad finhvalen angaar.
Med hensyn til seihvalen er fangstbilledet ganske det samme
som forrige aar undtagen at den var noget tidligere ute, og saa
var bestanden større. Der var sommeren 1919 en mængde seihval
under visse dele av vor vestlige kyst. Omkring midten av juli
blev den helt væk fra fangstfeltene omtrent samtidig overalt.
Seihvalsæsongen blev paa den maate lang ved Vingvaagen,
mens den ved Blomvaag, hvor trækket sidst viste sig, blev ganske
kort.
Eiendommelig nok var der heller ikke i 1919 nævneværdig
seihval paa Finmarkskysten, mens der altsaa var masser længer
sydover.
Sæsongens seihval fangst var et nyt bevis for hvorledes denne
hvalart optræder rent periodisk, snart her og snart der eftersom
dens yndlingsføde forekommer i strømsætningene. Kommer saa
en kold nordenvind og forandrer temperaturen i de øvre vandlag
og hitbringer en anden fordeling av føden — vips, saa er den
væk. I 1919 altsaa samtidig paa omtrent hele vestkysten.
Seihvalen maa endnu forekomme i store masser paa de
nordlige fangstfelter, men som den flygtige og uberegnelige
høisommer-gjest den altid har været.
♦
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
