Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
VEI) AFRIKAS KYSTER
stemmelser, hvad der først skedde ved en «hvallov» for de
portugisiske kolonier, promulgert 16de juli 1913.
Allerede denne sæsong hadde imidlertid portugiserne selv
faat lyst til at delta i fangstbedriften. Der blev i Lissabon under
ledelse av J. A. Ferreira & Co. dannet «Compania de Pesca de
Balæna am Mossamedes». Selskapet hadde sin stationsplads ved
Mossamedes paa Angola og drev fangst med hvalbaaten «Ambar».
Fangstresultatet var dette første aar 60 hval og ca. 1 400 fat olje.
Den store fangsttid.
Med 1911 begyndte den store fangsttid for havstrøkene langs
Afrikas kyster.
Der var nu gjort en række iagttagelser som med sikkerhet
fastslog, at der i aldeles aarviss forekomst gik en betydelig
bestand av hval langs saavel vestkysten som østkysten av dette
fastland. Senere erfaringer har yderligere godtgjort dette.
Stort set kan det fastslaaes, at disse hvalmasser kommer fra
de mere polare egne i syd, hvor de under den antarktiske sommer
har opholdt sig et eller andet sted langs sydpollandets uhyre
isrand og lundt om ved de øgrupper, som findes sydover mot
dette. Der er her i sommertiden en uhyre forekomst av hvalføde,
og de store masser av hval, som verdenshavenes sydlige dele
rummer, søker instinktmæssig hit for at finde den fornødne næring.
Der findes her hval overalt, om encl selvsagt ikke i like stort
antal. Det er ved fordelingen av hvalens forekomst over disse
uhyre havvidder at temperaturforhold, strøm- og isforhold spiller
en saa uhyre rolle, og som første regel gjælder natui ligvis her
at hvalen stort set optrær mest talrik der hvor den finder
rikeligst føde.
Der er helt fra Cook’s bekjendte reise i 1772—1775 og op
til vore dage av talrike ekspeditioner gjort en mængde iagttagelser
over hvalenes forekomst i disse sydpolare egne, og en mængde
av det materiale disse ekspeditioner har optegnet om dette emne,
er senere tilrettelagt i Emile G. Racovitza’s bok «Cétacés
Ré-sultats du voyage du S. Y. Belgica en 1897—99».
Det fremgaar av disse iagttagelser at hvalenes forekomst
over det sydlige ishav ikke er indskrænket til bestemte strøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
