Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bottlenosefangsten.
n3
kapitlet om hvalene er ogsaa omtalt denne
tandhvals utbredelse og vandringer. Den har længe
været kjendt, og leilighetsvis er den ogsaa blit
fanget og nyttiggjort uten at der egentlig bestod
nogen selvstændig fangst efter denne hval.
De faa eksemplarer som dengang blev fanget,
blev paatruffet langs kystene av Færøerne, Island
og flere andre steder.
Da derimot den egentlige bottlenosefangst tok
sin begyndelse, søkte fangstmændene sit bytte der hvor dyret
ifølge sin natur og levevis hører hjemme — nemlig paa det
aapne hav.
De første fangster av bottlenose skal være foretat av
sæl-fangstfartøiet «Jan Mayen» av Peterhead sommeren 1877. Da
nemlig sælfangsten dette aar slog feil for skibet, prøvet man
bottlenosen, og det lykkedes at fange 10 hval. Dermed var
op-merksomheten vakt.
Dyret gav en værdifuld tran, og da det forekom i mængde
i de havstrøk som sælfangerne bereiste paa sine turer til og
fra sælfeltet, var det saa naturlig at man prøvet at opta ogsaa
denne fangst. Flere skotske sælfangere begyndte straks at søke
bottlenosen, og den blev i en aarrække utover fanget i stigende
antal.
Fangsten blomstret hurtig op, hvad der i første række
skyldtes den bekjendte hval- og sælfanger David Gray av Peterhead.
Allerede i 1882 begyndte ogsaa den norske sælfangerflaate
at jage bottlenose, og kapt. Grønvold, fører av sælfangerskibet
«Harald Haarfagre», opgives her at ha været første mand.
Norske sælfangstfaitøier hjembragte dette aar en fangst
av 12 bottlenose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
