Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. — Det østerigske Ultimatum og det serbiske Svar (23—25 Juli) - Magternes Holdning. Første Forsoningsforsøg, afvist af Tyskland og Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
KRIGENS OPRINDELSE
selv om det ikke direkte er interesseret i 3psrgBmaalet,
trwiier lrern i lorreBte plan med sn Holdning, der er
udprseget ulorBonlig,
truende.
Den 24 Juli giver Hr. v. Schben Big til at udvikle for
Hr. Bienvenu-Martin, midlertidig fransk Udenrigsminister,
sin Regjerings Standpunkt. Tyskland mener, siger han, at
Spørgsmaalet kun angaar Østerrig og Serbien, og det kan
altsaa kun ordnes mellem disse to Lande. Enhver Interven
tion fra en anden Magt vilde fremkalde " ved Alliancernes
Sammenspil, überegnelige Følger "(1). Det var at nægte
Rusland Retten til at intervenere (2). Og alle vidste godt, at
en fuldstændig Passivitet var moralsk og politisk umulig
for Rusland. Mellem det russiske og serbiske Folk er der
snevre Baand, der fører tilbage ikke blot til Folke-Bro
derskabet, men ogsaa til fælles historiske Erindringer. Som
naturlig og traditionel Beskytter af de slaviske Folke
samfund kunde det store Rusland ikke lade det lille Serbien
i Stikken. Desuden var der jo vitale Interesser for det. Thi
hvis Serbien bukkede under og- kom under Østrigs Overher
redømme, var Ligevægten paa Balkan forstyrret til Fordel
for dette sidste(3). " Østerrigs Herredømme over Serbien ",
sagde en Gang Hr. Sazonoff, russisk Udenrigsminister, " er
ligesaa umuligt at taale for Rusland, som Tysklands Herre
dømme over Nederlandene vilde være for England. Det er for
Rusland et Spørgsmaal om Liv eller Død (4) ". Det var altsaa
først og fremst Rusland, man tog Sigte paa og ramte i
dette Ultimatum, og saaledes som Tyskland opstillede
Spørgsmaalet, kunde det snarere formuleres paa følgende
(\) L. J., n° 28.
(2) Næste Dag protesterede Hr. v. Schoen ganske vist mod, at der
laa nogen Trusel i hans Ord (L. J., n° 36). Samme Dag, i London,
forklarede den østerrigske Gesandt til Sir Ed. Grey,at den østerrigske
Note ikke var et Ultimatum, men « en Henvendelse med en Tidsgrænse » (6c)/-. 8.. n°l4), og at der kun var Bpsr^Bma3i om <« militære
Forberedelser, ikke om Operationer. » Disse mundtlige Protester, som
Begivenhederne skulde dementere, var kun et Middel til at dysse
Uroen i Søvn og til at mindske Magternes aktive Optræden.
(3) Cor. 8., n° 97.
(4) Cor. 8., n° 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
