Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. — Det østerigske Ultimatum og det serbiske Svar (23—25 Juli) - Magternes Holdning. Første Forsoningsforsøg, afvist af Tyskland og Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IFLG. DIPLOMATISKE DOKUMENTER.
15
Maade : enten Ydmygelse og moralsk Indskrænkning for
Rusland eller og-saa Krig.
Blandt de øvrige Magter var der fuldkommen Enighed om
at se i Ultimatum en juridisk og diplomatisk Skandale. Man
har aldrig før set, siger Sir Ed. Grey, " en Stat tilstille en
anden uafhængig Stat et Dokument af saa frygteligt et
Indhold. " (4). Selv Italien, skønt Østerrigs og Tysklands
Allierede, lod tilkjendegive, " at det sandsynligvis ikke vilde
have billiget den østerrigske Note ", hvis det havde faaet den
meddelt før Offentliggørelsen, og det frasagde sig ethvert
Ansvar for det alvorsfulde Initiativ, der var taget af
Østerrig(2). Under en saadan Sagernes Stilling vilde det have
været let for Rusland, hvis det virkelig havde villet Krigen,
som Tyskland senere nar beskyldt det for, at naa sit Maal ;
det behøvede kun at lade Begivenhederne gaa sin Gang.
Men stik herimod, meddelte Hr Sazonoff straks, at det var
hans Hensigt at forsøge alt for at standse Konflikten. " Alt,
som kan fremskynde Krisen " sagde han til Hr Paléologue,
fransk Gesandt i St-Petersburg, " maa undgaas. Jeg mener,
at selv om den østerrig-ungarske Regjering gaar over til
Handling mod Serbien, bør vi ikke afbryde Forhandlin
gerne (3)." Hans Ord og Handlinger svarede til hinanden, og
ikke blot Frankrig, men England og Italien sluttede sig til
hans Anstrængelser.
Gjennem sin Gesandt i London havde Tyskland fra første
Færd bedt England om at paavirke St-Petersburg til Passi
vitet, eller med andre Ord at forsvare det tyske Standpunkt
der. Sir Edv. Grey svarede, at Udtrykkene i Ultimatum
ikke tillod ham at handle slig; tki den russiske Regjering
kavde Grund til at finde de østerrigske Fordringer uanta
gelige (4). Men han foreslog, at Stormagterne enedes om i
(1) Cor. 8., n° 5.
(2) L. J., n° 56.
(3) L. «/., n» 38.
(4) I Fortalen til Hvidbogen læses der imidlertid, at de franske og
engelske Regjeringer begge havde lovet at handle i samme Aand som
den tyske Regjering (p. 6). Man bringes næsten ud af Fatning ved at
se udslynget med saa stor Sindsro en Erklæring, der staar i saa
skrigende Modstrid med Sandheden. Aldrig er hverken Frankrig eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
