Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. — Det diplomatiske Brud og Krigserklæringen til Serbien 25—28 Juli) - To nye Forsoningsforsøg afviste af Tyskland og Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IFLG. DIPLOMATISKE DOKUMENTER.
23
I og for sig berørte den østerrig-serbiske Krig det ikke, og
hvis Østerrig direkte kunde ordne sit Mellemværende med
Serbien, uden at Rusland traadte imellem, vilde det række
Naand dertil (1). Men det kunde ikke lade ude af Betragtning,
hvis Krigen med de to Lande blev erklæret, at det vilde
være umuligt for Rusland at se med Ligegyldighed paa, at
Serbien vilde blive knust. Og denne Ruslands Intervention,
naar den trak Tyskland med, vilde true den europæiske Fred,
som England havde al mulig Interesse af at bevare. Betød
Serbien lidet for det, var ialfiald Freden det 6t Hjærteanlig
gende. Der var ganske vist et Middel, som kunde synes meget
virksomt : nemlig paa Forhaand at gjøre fælles Sag med
Rusland og Frankrig og erklære, at England i Krigstilfælde
vilde støtte de to Allierede. Det var jo tænkeligt, at Tyskland,
hvis det var sikker paa, at have imod sig hele den engelske
Flaade, vilde blive mindre uforsonlig. Det var dette, som
Hr. Sazonoff stadig gjorde gældende overfor den engelske
Regjering (2). Men Sir Ed. Orev vægrede sig imidlertid
gjentagende ved at forpligte sig til noget paa dette Punkt,
der kunde binde ham i Fremtiden. Saalænge Østerrig og
Serbien alene var Parter i Sagen, vilde den offentlig Mening
i England ikke have kunnet forståa, at man udsatte Landet
for en Krig paa Grund af et Spørgsmaal, der ikke direkte
berørte de engelske Interesser (5). Men hvis Konflikten lik en
almindelig Karakter, var detutvivlsomt meget sandsynligt, at
England blev draget med ind i den, men dets Standpunkt
vilde da afhænge af Omstændighederne, og af den Grund
ønskede det at beholde sin Handlefrihed. Det var at lade
forståa, at hvis Rusland loretoA et forhastet Skridt, vilde
England ikke være med paa at tåge de Følger, der kunde blive
Resultatet (4). Sir Ed. Grey tilføiede yderligere, at han vilde
kunne forhandle med Tyskland med større Autoritet, hvis
han ikke paa Forhaand optraadte som eveniuel Modstander(o).
Han besad iøvrigt ganske særlige Forudsætninger for at
(1) Cor. 8., n° 10.
(4) Cor. 8., n° 17.
(2) Cor. 8., n° 6.
(5) Cor. 8., n° 44.
(3) Cor. 5,, n° 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
