Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. — Krigserklæringen til Rusland og Frankrig (31 Juli—3 August) - Ny Form for Forlig, akcepteret af Østerrig, men afvist af Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
KRIGENS OPRINDELSE
England og Frankrig akcepterede uden Nolen dette nye
Forslag. Hvis Østerrig blot paa sin Side vilde slutte sig dertil,
vilde 6et sidste til Rusland stillede Ultimatum være henBi^tBisBt. Tyskland opnaaede Satisfaktion, thi den russiske
Mobilisation maatte standse af sig selv, saasnart Østerrig
havde samtykket i de forlangte Indrømmelser. Østerrig sam
tykkede straks og meddelte det til Tyskland (1). Det akcep
terede Princippet om Mæglingen ; det akcepterede endog at
diskutere det d. 25 til Serbien sendte " Ultimatums Sub
stans " (2). Samtidig afgav det det ene fredelige Bevis oven
paa det andet. I Wien lod Grev Berchtold den russiske Gesandt
kalde og " bønfaldt ham om at gjøre alt, hvad der var ham
muligt for at sprede det fuldkommen falske Indtryk, som
man havde i Petersburg " : det er med Urette, sagde han, at
man der anklagede Østerrig-Ungarn " for brutalt at have
lukket Døren for Underhandlingerne. " I Paris og i London
lod han meddele, at den østerrig-ungarske Regjering " ikke
Kav6s til HkNBi^t at gjøre /n</F?-eb i ss^b/ens suveræne
Rettigheder, heller ikke til at opnaa nogen territorial Udvi
delse " (3). Rusland havde aldrig forlangt mere. Da derfor
Hr v. Schoen blev gjort bekjendt med disse Underhand
linger og deres Resultater, som hans Regjering havde
ladet ham uvi66n66 om, kunde han intet andet end erkjende
d. 1 August om Morgenen, at der var " et Glimt af
Haab " (4).
Naar han derfor trods alt udtrykte sig saa reserveret, var
det utvivlsomt, fordi den Tavshed, som hans Regjering
iagttog om disse vigtige Forhandlinger, ikke forekom ham
noget godt Varsel. Og dette Forslag, som alle de andre
Stater fandt antageligt, som de i Konflikten mest direkte
engagerede Parter var ivrige efter at akceptere, det skjød
Tyskland til Side. Forgæves beflittede den engelske Gesandt
i Berlin sig 6. 1 August paa at gjøre det besynderlige i Si
tuationen klart for Hr. v. Jagow : den største Uoverens(1) Cor. 8., n» 135.
(2) Cor. 8., n° 135.
(3) Cor. 8., n° 137; L. 0., n° 73.
(i) L, J., w 125.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
