Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V
og- vælje det minste av de to „onde Ting", det stræv,
som lar dem bygge fræmtids-norsken på det bokmål,
de har, og som arbejder jævnt i stilhet, uten tværbratte
overganger.
For å frelse sig og sit griper jo folk i farens stund
lost og fast, om det så bare ær et halmstrå. Således
har da en og annen slåt sig nogenlunde til tåls med det
løfte fra de norsknorskes side, at de skal la sig nøje
med „Landsmaalets" likestilling med „Dansken", uten
å kræve mere. Men hvor finnes det land, med et dyr
ket bokmål, som har gjort et annet bokmål ut av sine
bygdemål og dærpå stillet det siste op som medbejler
til det første? Meget mere vet vi jo, at Tyskland,
Frankrike og Spania har gjort like det motsatte: de
hadde engang to bokmål hvært, men slog dem senere
sammen til et, eller med andre ord: de nedla(gde),
~sløjfede", det ene.
Nej, den foregivne likestilling kan ej være annet
æn et kunstgrep fra våre norsknorskes side for å
stagge motstanderne og halde den gamle frimodighet
og tryghet oppe en stund ænnu. Desuten har de jo
før vel de hundre ganger lat sig tydelig nok forstå
med, at det var deres agt „aa ta heile Grisen", når tiden
engang måtte finnes å være moden til det.
Hvis „de egentlige Maalstrævere" hadde ret i, at
norsk og dansk ær „forskjellige Sprog", og at de to
frastøtte hinannen, på lag som olje og van’, var et nyt
bokmål vistnok ænda ikke avgjort uundværligt, om æn
kanhænde ønskeligt nok; men det ær i denne bok til
uimotsigelighet, som jeg tror, godtgjort, at norsk, dansk
og svensk ær et og samme „Sprog". Da altså boken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
