Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Målet, ordmålet, ær egentl. ét i alle nordens land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
ord (ordlag, ordformer, ordfællinger) norske, som ikke
tillike ær danske, så må, tilsvarende, bare de ord være
danske, som ikke tillike ær norske (såsom Fårekylling
for skintryte, Neg f. kornkjærv, Mose f. myr ....),
og de mange tusen, som vi hær i landet og danskerne
sig imellem taler og skriver med hvæt dag, blir følgelig
hverken dansk eller norsk. De ær hjemløse altså,
ær hærreløst gods, ær fornægtede barn, alle som et
og et som alle.
Slik snakker den sig fast, som lager sig en sær
skilt, egen tankelære til bruk for sig alene og sit
parti, en tankelære, som aldrig har hat noget med
almengyldighet å gjøre. Til dette bruk av ordet
„Sprog" i målstrævets tjeneste har de norsknorske
nyttet den omstændighet, at vi for næmhets og kort
hets skyld ikke altid regner det så nøje med tillæm
pingen av det. Vi taler vistnok om det norske, danske,
svenske Sprog, men i en helt annen raærkelse, æn
når vi siger: det tyske Sprog, d. franske Sprog, d.
latinske Sprog. Således siger vi jo også: det teol.
vSprog, det jurid. Spr., filosofernes Spr., vårt Hverdags
sprog, motsat Skriftsproget; ja, ænog Grundtvigs Sprog,
Heibergs Sprog, Kjellands Sprog, J. Lies Sprog. Og
det ænda alle disse „Sprog" på småting nær ær aldeles
et og det samme. Eller kanske Holbergs og Heibergs
..Sprog" også er skilt som olje og van, siden de unæg
telig ikke faller sammen iet og alt, hvad jo ellers
ikke engang to ny-latineres Døde „Sprog" virkelig
gjør til punkt og prikke.
Denne vranglære ær siden flere ganger slåt ihjæl;
men ænnu, 7 år senere, ses den å leve eller kanhænde
gå igjen. Siste gang den har været på færde, var
nylig i Fædrah. 11 —B—B6.8—86. Dær blev den påstand, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
