Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Målet, ordmålet, ær egentl. ét i alle nordens land - Mere om overgang, „Generalnævner“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m. Hadde vår alraue ænnu hat dette uskad, eller dog
en srod del av det, ia da hadde det ikke været å be
for annet, æn at „Dansken" måtte ha død døden. Da
hadde de tat hele vårt folk, adel og almue, med storm.
Men hvad skal de nu gjøre skillevæg av? Av en del
a’er, hunkjøns- dæri medregnet au’er, øj er og ej’er.
Skade, at samme „tiden" også har snyt dem for de
p —t —k i hundre- eller tusenvis, som vilde ha av-git
et annerledes stort og stærkt byttegjærde æn dette
selvlydsstellet. Men nu har, desværre for dem, som
trænger så sårt til bunløs kløft mellem „Dansk" og
„Norsk", tiden hålt de gamle p—t—k ved like i vår
„danske" eller landsgyldige tale likeså vel som i vår
almues.
Mere om overgang. „Generalnævner".
Den, som første gang ser et stykke av t. d. Har
pestreng eller av jydske lov side om side med et
stykke t. d. av Erik Bøgh, eller en stub av I. Aasens
„Landsmaal" jævnsides med en bete Morgenblad, vil
let gripe til det ordlag for, hvad han ser, at dette ær
to „forskjellige Sprog". Han vil kanske i hvært av
dem tro å se en helstøpt enhet, alt flyter sammen til
ét for ham, på lag som når han hører en utlænding
tale et mål, han ikke skjønner. Han kan ikke skjelne
ord fra ord, æn mindre stavelse fra stavelse eller en
kelt lyd fra enkelt lyd i denne tale. Men ænda ær
jo sammenhænget hværken kjemisk eller dynamisk,
som det heter på kråkemålet; men at det ær dette,
står visse folk sig godt på å la’ gjælcle, så langt og
længe, som det kan; ti under den forutsætning forstår
det sig, at Harpestrængs mål aldrig ved nogen stegvis
overgang kan bli som E. Røghs, eller Landsmålet som
Morgenbladet. „Den, som til Sjællandsfar er skabt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
