Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Målet, ordmålet, ær egentl. ét i alle nordens land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
leskjøn. Østjylland har dærimot seiv bare to kjøn
likesom Sjælland, og har således i det punkt intet hat’ å
rette efter „Generalnævneren". Fræmdeles, vestjuterne
har ikke det efterhængte kjønsord (Artikl.), men må
når de skal skrive eller tale ~dannet". o: efter høj
dansken, gjøre sit «Dal, Æ\Sten om til Dalen, Steneu.
Men østjuterne har på forhand dette efterhængte, de
har da likesom vi normæn intet i det fal’ a rette.
Jylland og vårt nordenfjælske kaster e bort i infin.
De må da i ~Skriftsproget" lægge en e til og rette sit
å læs’, å skriv’ til å læse, å skrive. Men andre land
skap, som alt før siger læs£, skriva, ær fri for å rette.
Når nu vi ikke længere vil bøje vår skrift og tale
efter dansken, men efter os seiv, så ær det i hoved
saken ikke annet, vi har å gjøre i ordenes form eller
lydelse, æn å sætte in i våre bøker og blad de selv
lycl og medlyd, det kjøn, den bojning, som hører os
til i motsætning til danskerne, og således gjore de steg til
bake til os seiv, som vi i sin tid, imotekommende mot
hovedfolket, har gjort fræm. Det blir det samme på
lag, som svenskerne efter kalmar-eningens slut måtte
gjøre for å få ut den danskhet i ordenes lydelse, som
de hadde sluppet in, dengang Danmark var hovedlandet
for dein likesom det til 1814 — eller delvis til 1886?
har været for os. Svenskerne måtte ta op sine
egne -a et for de danske e’er, sine gamle p—t—k for
de insnekne danske b—d—g m. m. Spor efter danske
tiden ha’s imidlertid den dag i dag: Sverige, mig, dig
jag; før: Sverike, mik osv., —bågare, (men baka, bakelse)
tåga, før taka, piga, for pika. Vi hålder os hær, som
sagt, til ordenes lydinhåld; ti det ær dette, som striden
egentlig står om mellem målstræv og malstræv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
