Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Målet, ordmålet, ær egentl. ét i alle nordens land - Ordforråd og ordfælling („Syntax“)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ordforråd og Ordfæliing.
At samme ord, ordlag og sætningsbygning kan
brukes til efter tykke å skrive dansknorsk og norsk
norsk med, har jeg gang efter gang påvist, idet jeg
har stillet landsmålske stykker side om side med de
samme stykker omskrevne til dansknorsk. Ær det
nogen skilna’ hæri mellem os, så blir det nok den,
at vårt motparti egentlig strængt utskiller bare dansk
dæri passer de på som en smed, vi dærimot
like så strængt tysk, fransk, latin og græsk; dog uten
å lægge vin på å gjore den hele ombot (Reform) på
en dag; det fræramede får lit efter lit bli drevet ut,
likesom det lit efter lit har flyttet in. Dette siste viser
jo ellers, at steg- eller gradvishet ær tjenlig også til
fræmhjælp av det som vondt ær. De norsknorske har så
ledes ingen adgang til å rose sig av, i ordforrådet el
ler i ordfællingen o: på kråkemålet i leksikalsk eller
syntaktisk henseende, å ha noget forut for os andre,
noget, som vi ikke enten allerede har eller med tiden
upåtvilelig kan få lagt os til. Med det samme ord
forråd, blandet eller rent, kan en jo skrive floket eller
grejt, efter vane eller tykke, så heller ikke ordfællingen
avgir nogen mon, som det ene stræv kan grunne nogen
overlegenhet over det andre på. Ær et stykke sam
skrift (Text) mang-slunget og floket, kan dette jo
godt bli rettet uten videre tilførsel av andre ord, ann et
ordforråd.
Hærom mere lejlighetsvis nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
