Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
håldes nede i vanagt. Dærfor blev det sørget for, at
min oplysning ikke skulde komme det til nogen op
rejsning. Nu hette det ni., at K. vistnok gir sig av med,
hist og hær å bøte på „Skriftsproget" med norske
ord og ordlag, men således, at han bare gjor ondt
værre. Da næmlig „Skriftsproget" ær dansk, blir hans
norskheter ikke annet æn lapper på det danske klæ
debon. Hærav den række av kjælenavn: Pluknings
methode, Lappeskrædderi, Kjedelflikkeri, Lappetheori
m. fl., som oftere ær opregnet.
Denne nye lære støttede sig naturligvis til deres
lære eller „Doktrin", at dansk og norsk ær „forskjel
lige Sprog", og at således de norskheter, jeg nu og
da kunde få sprængt in i „Skrift-" eller, som det også
kalles, „Bogsproget", kom. til altid å stå mellem to og
to danske ord, og dærav skulde da ej kunne komme
annet æn et vrængebilled av „Sprog", et „Lappetæppe",
som en vis man siden har døpt det.
Men hær kan en sige med Erasmus Montanus:
probe Majoren, bevis oversætningen, at næmlig dansk
og norsk ær „forskjellige Sprog". Det kan de ikke.
Dærimot har jeg ovenfor godtgjort, at dansk, norsk
og svensk i alt væsentligt ær samme „Sprog", og at
mine norske „Gloser", som de norske ord også ær
biet kalt, aldeles ikke blir nød’ til å stå mellem dansk
og dansk naboord i samskriften, men får stå mellem
norsk og norsk. Men sæt også, at norske ord iblant
kom til å få plas mellem danske, og danske altså fra
sin side mellem norske, skulde samskriften endelig bli
slik en uting og misfoster for det, i alle fal således under
overgangen fra unorsk til norsk, en overgang, som det
historiske målstræv jo altid har forutsat? Det tror på
stadig bedre tider, medens, „Landsmaalet" jo skal ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
