Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
får imidlertid heller ikke forstås så like efter boksta
ven; ti formerne i „Landsmaalet" ær jo egentlig de
samme som i „Dansken", på det nær, at denne ikke
har tre kjøn, som det har: boki el. boka, bokje el.
bokja osv. Danskens former vitner dærnæst orn et
mere fræmskredet „Udviklingsstadium" æn „Norsken",
i det den har e for den ældre danske og ænnu norske
a: Gutane, kortare, elska(de), elska(t); men formerne
seiv ær de samme. Også disse a’er vil kunne nås
fræm til også ad dansknorsk vej, så de heller ikke
kan siges å gjore grunlæggelsen av et noch nie dage
wesenes nyt bokmål uundgåligt.
Så har vi i egenskap av foregiven nyeste hovecl
sak og føre-mon på „de egentlige Maalstræveres" side
bare uttalen av en del rotstavelser igjen. De hålder
jo på ej—øj—au: rejn, bejn, laus—løjse, blaut—bløjte.
Særlig kan mærkes en del stærke datider med ej og
au: drejv, skrejv; flaut, laug, strauk. Men også disse
vil kunne vinnes igjen ad historisk, dansknorsk vej
„smaatt um senn", „si volet usus, penes qvem arbitri
um est et jus et norma loqvencli", o: hvis fræmtidens
norske folk som helhet finner, at det lønner umaken
å tåle omskiftets bry, og vil gjennemføre overgangen;
ti at en og annen del av almuen gjærne så sit mål
ophøjet, ær ikke fuTt avgjørende. „Egersund er en
køn lille By og der bor jeg". Vi har ellers allerede
små tilløp til noget av hvært også i dansknorske blad
og bøker, som jeg ved given lejlighet let skal kunne
påvise. Jeg har en hel samling liggende.
Målstræverne hadde altså likesom i sin tid
grundtvigianerne gjort et stort fund, „en mageløs
Opdagelse", som de nu har levet på snart i fjærde
parten av en mænneskealder. Opdagelsen, skatten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
