Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
et vist ord-mål, levende eller livløst, må han naturligvis
ikke alene tilegne sig mål-æmnet eller „Sprogstoffet",
o: dets ord og ordlag med deres særlige, til dels me
get skiftende mærkelser, hovedmidlerne altså for tan
kens overførelse eller så å sige „Telegrafering" fra
man til man, fra hjærne til hjærne, men også de for
mer, som ordene plejer å bli iført, seiv om disse for
en stor del ær overflødige og egentlig bare til hinder
(og dærfor, når tidens fylle engang kommer, vil bli
ribbet av og kastet). Dette hensyn til formerne ær i
sin orden. Dærpå ær ikke noget å klandre.
Men så kommer noget annet. Det uendelige mas
i skolerne med inlæringen av disse mange former (det
græske livsord, verbum, ær nylig opgit å træde fræm
under 300 særlige skikkelser) har lit efter lit medført
den opfatning, at formerne, formlæren, har kommet til
å gjælde for hovedsaken (likesom nu hos målstræverne),
idet den tar op så uendelig megen tid, dag efter dag,
klasse efter klasse, under læsning og stilskriving, i
skolen og hjemmet. A studere har således fræmfor
alt været å sysle med former, former, former. Intet
under dærfor, at filologerne av den omstændighet har
laget sig en „Doktrin" av sine former, på lag som mål
stræverne av sine, de første til støtte for sit yndlings
stræv, de to livløse måls dyrkelse i almenskolen fræm
for alle andre, de siste til støtte for sit (dødfødde?)
„Landsmaals" hævdelse, for det første på bondebygden.
De klassiske filologer har trod å kunne tillægge sine
mål alle hande dyder på grun av deres fulkommenhet,
som igjen hadde sit rette hjem og sin åpenbarelse i de
mange, mange former. Formerne skal kunne gjøre
undergjærninger på ungdommen. De alene skal gi
forstanden et højere klarsyn, og viljen, huglyndet, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
