Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meise, at det fornemmelig er i Sprogets grammatiske
Bygning (formerne) som dets meest aandige Side, den
fmeste Bestanddel deraf, at Billedet maa soges, i Mod
sætning til det mere materielle Ordforraad".
I disse tysk-filologiske „Doktriner" finner vi da
våre målstræveres lære igjen, at „sprogets aand er i
ordformen" osv., likesom vi kjænner igjen de
res undermæting (Undervurd.) av ordforrådet.
Som hovedman for sætningen (Dogmet, Doktrinen)
med tilhørende „yderl. Bestem." nævner Madvig W.
Humboldt, og efter ham Hæfer, Grimm, Hegel m. fl.
Men disse andre synes Madvig ikke har „føiet noget
væsentligt Nyt til Udvikling og Begrunding" av Hum
boldts lære. At Madvig i denne række ej har nævnt
Max Miiller, ær let å forklare, da han skrev dette al
lerede for over 50 år siden. Men at M. M. hæri ær
fufblods Humboldfianer, skjønnes grejt nok av, at
målstræverne tar ham til intækt for sin overspænte
tro på formen. Efter hovedbladet for og på „Maalet"
(1 —5—86) «nemnde Kyrkjesongar Berg" (i Gol, Hal
lingdalen) Max Miiller til Stytte for seg", idet M. M.
segjer: ~Grammatikken er Blodet og Sjælen i Spraa
ket"*). M. M. ær således av „samme ulla" som de
andre „dybe hemmelighedsfulde" tyskere. Og det
*) Det må være rart blod og rar sjæl, som således hilder tii
utenpå målkroppen. ikke innen i den. Hær får vi da også
vite, at målene av vår æt stadig har gat tilbake, hvad blod, o:
friskhet og kraft, og hvad sjæl vedkommer; ti formerne har jo
stadig tat av i tal og fyldighet, fra sanskrit av og til engelsk.
Værst faren blir dog efter den målestok de mål, som ingen
former har, så som kinesisk; for de ær da ikke engang blod
fattige, men h\oåløse og „sprogets aand’-, som skal bo i for
men, ær ikke til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
