Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
hjælper ikke å inanke saken fra disse tyskere til an
dre; ti også hær kan det hete: „de ere alle drukne af den
samme Vin". Som motparti, som „Kjættere", opfører
Madvig bare en tysker, Fuchs, og (normannen) adjunkt K.
Knudsen, i „Norske Skoleannaler- aden Række 4de
Bind, s. 188"*).
Vi folger Madvig videre. „Allerførst maa der da"
(når det spørs om denne «Forestilling om Fuldkommen
hed") „i denne Henseende skjelnes imellem Sprogets
Fuldkommenhed i og for sig" (som for formernes skyld
godt kan være større eller mindre) „og den Vigtighed
og Interesse, visse Egenskaber ved det, visse Phæno
mener deri, kunne have for Sprogforskmngen. De
bøiningsrige Sprog ere de ældste og oprindeligste.
De have derfor en stor sprogbistorisk Interesse, baade
m. H. til Folkenes Slægtskab" (for «Etnologen" altså)
„og m. H. til Sprogdannelsens Gang lige til dens sid
ste Resultater, de nyeste Sprog" (så vi bl. a. får vite,
*) jeg, K., hadde alt som filol. stuclerende fattet mistanke om, at
detblev drevet «Humbug og Partipolitik" fra filologernes side
med denne stadige utbasuning av undergjærninger, som deres
døde mal og sammes døde former skulde ha gjort (jfr. hvad
som i sin tid ær fortalt om den døde St. Olav og andre hel
genkropper). Jeg visste ikke. da jeg (1846) skrev mit første
opsæt mot „Charlatanaria eruditorum", hvor vidt noget eneste
mænneske var enig med mig. Men jeg hadde ikke vet til a
være ræd, og la i vej med mit kjætterskap. Først flere år
senere lærte jeg å kjænne Madvigs store avhandling i ~Maan
edsskrift for Litt." og de mange banesår, gjængse filol. lær
dommer dær har fåt. Fuchs’s skrift ær av 1849. I steelet for a
tale for egen regning efter fattig lejlighet gir jeg Madvig ordet;
ti han kan tale som den, „der haver Myndighed". Og Myn
dighet, Autoritet, må det til, da folk, som jeg sa tidt har sagt,
mindre spør om, hvor mange og gode grunnerne ær, æn om, hvor
mange og store persoiilighefer de har bak sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
