Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 3
sporene kommer til syne i det eller det. ..Sprogets
gram. Bygning var i alle væsenthge Dele afsheltet før
Skriftsprogets Begyndelse. Det græske Sprog havde
alle de gram. Eiendommeligheder, der kommer i Be
tragtning før Homer", og dets ~gram. Bygning over
lever i alt Væsentligt uforandret store Forandringer i
Culturen". „Den Grundform, hvorefter Græsken vur
deres, var den samme i den ungdomsfriske athenien
siske Dannelses Tid og i den sygnende og matte Til
værelse i de første ioo Aar efter Christus".
Dærsom altså „sprogets aand er i formen", så må
det være en ånd „for sig sjøl", en ånd, som ej har
noget med folkets natur, egenskaper og skiftende til
stander å gjøre. Desuten, da formstellet i hovedsaken
ær fælles for hele vår mål-æt, må jo anden, som siges
å være, leve og røres i det, også være fælles for alle
folkene i ætten og slutter sig altså ikke særlig til den
enkelte folkelighet eller „Nationalitet".
Madvig lar sig ikke nøje med løs tale, han, men
vil se de mærkelige forekomster, som de lærde synes
ham bare å digte eller drømme in i sine yndlingsmåls
bygning. Men da blir han „i Sandhed forbauset ved
den übestemte og uoverensstemmende Maade, hvorpaa
de angives, og over Mangelen paa Eftervisning af de
res Tilstedeværelse i bestemte Phænomener".
Jævnfør hærmed målstrævernes store ord om, hvad
de foregir å være gjømt i deres norske målformer.
Annet tysk skryt går ut på, at „Bøiningssprogene
skulde vise hen til en mere plastisk, conkret Opfat
ning, i Modsætning til en mere abstrakt, som antydet
ide nyere Sprog". M. spør da, om vel den, som si
ger har gjort, tænker sig forgangenheten mere abstrakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
