Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
tape, gape, bryte, skyte, bok, brok, som ikke iét til
fælle av hundre var forståelsen i vejen, ja det var en
annen sak. Det var et brud mellem „Dansk og norsk
Sprog", „dansk og norsk Litteratur", intet mindre, og
vedkommende måtte til sist så å sige ta til magten,
for å få sin vilje fræm.
Lignende ser vi da også hær hjemme hvær dag.
Et blad kan bruke fræmmede ord i 1000-vis, som kan
ske 9 /io av dets læsere ikke forstår. Men daersom det
tillot sig å sætte å for aa, tar, (har el. ær) tat for tå
ger, tåget, falle f. falde, svennen f Svenden, eller ænog
noget så vanvittigt som jore en go’ jærning, jærtelig,
jærne, el. spurte, salte, valte el. sal, val, uten den vante g,
jo da slåp det nok ikke for en og annen opsigelse „Da-
gen derpaa". En driftsherre i Aker, L . . . ~ hadde en
tid hålt Anthon Bangs Lørdags-Aftenblad til sine ar
bejdere. Men så falt A. B. på den dårskap å skifte
staving i en del ord, til samhøve ni. med vår norske
tale, og bl. a. å ta op de ilgjetne eller „berygtede" harde
medlyd. Inhåldet blev naturligvis ved å være hværken
bedre eller værre æn før, men sundt og lærerikt, let
og livligt i målføringen som før. Skilna’n var altså bare,
at ordene delvis blev skreven med andre bokstaver,
som ved oplæsning la’ en mere hjemlig norsk klang in
i dem, og bokstavskiftet gjorde bladet altså bare mere
letlæst og tillokkende æn før. Men det hjælpte ikke.
L. kunde ikke tåle å se slik usømmelighet, slikt mis
bruk av det kjære morsmål, og sa’ op hvært eneste
ét. Han var målstrævernes åndsfrænde for så vidt.
Formen ær det, som det „kjem ann" på. Med for-
mens inbåld, selve ordet, tar de det ikke så nøje.
Det slags folk går efter det utvortes, på lag som
hans højhet dovregubben i „Per Gynt". „Troen" (hær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
