Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
uten på papiret, som bokmål, og som i nogen mon
påvirkende den dannede klasses tale, så denne små
ningom opgav sit hunkjøn, sine ej, øj, au og sine aer
i ordenes endelser. Opgivelsen av p—t—kforb—d—g
i ordenes efterlyd ær ænnu bare delvis foregåt og har
dærfor lettest for å bli insat i sin ret i vårt bokmål
igjen. Den del altså av det norske, folk, som har så
å sige bod’ på grænsen mellem norsk og dansk, har
da på en måte oparbejdet en ny „Dialekt’; som i
ordenes lydelse og tii dels i ordene, ordforrådet seiv
avviker noget mere æn de andre norske dialekt er fra
clen tværmålte eller gjennemsnitlige norskhet landet
utover. Men den er likevel en norsk Dialekt, ikke
mindre æn f. e. sunmørsk, sognsk, telemarksk o. s. v.,
like så vel ni. som det dpnnede svenske, høgsvenskan,
ær en svensk ~Dialekt", og højdansk, landsgyldig dansk,
ær en dansk „Dialekt", jævnsides med jydsk, fynsk m.
fl. Men den norske landsgyldige, ~dannede" Dialekt,
har likesom andre lands flere føre-moner, som gjør det
rimeligt å bygge fræmtidsnorskens bokform på den,
intil videre da; med tiden lar den sig muligvis bøje,
så den optar i det minste en del av den norskhet, den
ænnu vanter, og det både i uttale og ord. Disse dens
føremoner ær: i. den har flere ganger så stor folke
magt som nogen av de andre landskapsmål, efter en
opgift i stortinget forleden en 400,000, hvad dog nok
kanhænde ær vel stift. 2. dens bærere eller foretræ
dere (Repræs.) innehar større både åndelig og utvortes
formue æn nogen annen dialekts, og formue gir jo in
flytelse, gir makt; (hugs på ordtøket: „Kundskab er
Magt"). 3. den ær i et, orn æn noget tynt, lag utbred
over det hele land, så et bokmål, grunlagt på eller
læmpet efter dens lands-kjænte og landsgyldige tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
