Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
nåtider har således tre skikkelser: elskade*), elskad
og elska’. At en „Generalnævner" blir funnen, vil
altså bare sige, at den ene form av de tre overlever
de to andre, som således i al stilhet blir forlat, blir
glømt, ikke, at, de tre blir rørt sammen som i en gryte
og dærav tilvirket en fjærde, som arver hele herlighe
ten. De norsknorske tåler altså hær tre former, i an
dre tilfæller tilmed hele fire som jævnbyrdige, hvorvel
bare en kan være den strængt rigtige og således vel
av guderne ætlet jordisk udødelighet**). Men ær de
nu så overbærende mot de former, de seiv har ført
på papiret, hvorfor ær de da så übønhørlige imot for
mer, som nærmest støtter sig til „Skriftsproget" eller
de „dannedes dialekt"? Hær ær de imidlertid likesom
den frisindede studenterforening, stadig på færde med
sine „Afsky-resolutioner", fordømmer og korsfester.
Hvorfor skulde således elskede være umulig ved siden
av elskade, elskad og elska, i alle fal intil en fik se, om
folket engang gik in på å avløse dette „ede" med en
bedre form, en mere norsk. Nei, svarer ejerne av
målværket (Maalfabrikken), elskede er jo aldeles unorsk.
Det første e i den endelse lugter jo lang Vei af Dansk
hed. A, ikke annet! siger da vi andre, den blir dog
brukt i vår landsgyldige tale (eller „Dialekt"), ikke
som dansk altså, men i egenskap av norsk. Den ær
følgelig en virkelig norsk form like så vel som elska’.
*) Dette -ade har I. Aasen funnet „ aldeles nødvendigt" å være (Gram.
av 1864, s. 218). Men hans undersåtter har til dels tillat sig å
ha annen mening og sige elskad eller elska i stedet.
**) Målstræveren Hægstad minner i Fedrah. 9—lo86 om, at ordet
anderledes ær skrevet på åtte (8) sæt og vis: annarleides, on
norleides. annleids, annleis, ansleis, onnoleis, onnoleids, annar
leids o. s. v. i det endelause, lægger M. Hægstad til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
