Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne - Påanket ustøhet i de dansknorskes både tale og skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
hete t. cl., at Gud skop Verden. Siden blev rækken:
skapar skapadi skapadr. Og endelig kom hærav
en nyeste række: (han) skapir skapti skaptr.
Dær har således funnet forskjellige Udviklingsstadier"
sted allerede i selve fornmålet, gammelnorsken. Men
sæt nu, at f. e. skop hadde hålt sig som ordets danske
datid, skapade som den svenske og skapte hær i lan
det, ja da hadde målstræverne dæri vist set ænnu et
soleklart påvis for, at dansk, svensk og norsk var tre
„Sprog" og følgelig så uforlikelige som olje og van.
„Altsaa, dansk Bogmaal kan naturligvis aldrig bli „norsk".
Al Overgang fra det ene til det andre, al „Fornorsk
ning", er lige saa umulig som fra svensk til finsk i
Finland eller fra fransk til flamsk i Belgien. Følgelig
ær „Landsmaalet" den ene rette, sanne og mulige vej
til lyksalighet! „Qvod erat demonstrandum. Ceterum
censemus, Carthaginem Dansken esse delendam.
Dansken maa tynes!"
Dette ær jo deres lange tales korte mening. Det
ær altid enden på visen.
Påanket ustøhet i de dansknorskes både tale og skrift
I „Maalreisningen" leter stipendiaten H. Ross efter
den foregivne landsgyldige uttale. Han hytter og „legg
Øyrat til" i kirken, i skolen, i højesteret, i højskolen,
i teatret, på Hammerfest, i Haugesund, i Mandal, i „Lar
vika lell", i „Moille", i Kristiansund, i Trondhjem, i
Kristiansand, i Kristiania. Men ingen steds ær han så
heldig (eller fra sit standpunkt: så uheldig?) å komme
på spor efter den*). For ham ær den således bare et
*) Hvorledes adskillige andre har været mere lydh ore, se dærom
„Tillægget" til denne bok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
