Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
passer dette bedre på æn H. Ross i „Maalreisningen".
Ær ni. den „dannede" uttale ænnu hist og hær, i en
staka ord, eller om det så var i en hel ordrække, lit
svævende, så ær den dog som helhet en kjænsgjær
ning, like så vel som den dannede uttale motsat
bygdemålene i Sverige eller Danmark, i Tyskland,
Frankr., England. Men hvad for en landsgyldig Lands
maals-uttale har ele norsknorske å byde kirken, skolen,
retten, skuespillet osv.? Og hvad tale har de altså å
grunne sit bokmål på? Jeg har før sagt, at hvis hele
almuen eller dog det overvejende flertal av den havde
hat en så vidt ens og sams uttale, som de så kalte
dannede på sin side har, så hær altså bare var to
„Dialekter" eller to «forskjellige sprog" i det heleland,
de „dannedes" eller bytalen og almuens, d. e. bygde
eller landstalen, da tror jeg næsten jeg seiv hadde gåt
med de norsknorske. Men de har ingen slik lands
gyldig fælles-tale og har dærfor måt lage en av egan
opfinning og føre den på papiret i egenskap av bok
mål, hvad jo dog bare vil sige, at de har måt bygge
sin tales hus på sand. En annen sak var det, om de
hadde bygd på et enkelt landskaps mål, på sønmørsk,
hardangersk, telemarksk osv.; ti da hadde de hat et
virkelig talt mål, en historisk kjænsgjærning, som vår
„dannede" tale dog ær for os andre, om æn ikke for
H. Ross. Men hvor i al værden eller i alt landet tales
Landsmaalet? som ær sammenlappet av beter fra så
mange kanter, at skulde noget hete „Lappetæppe" og
ha biet til ved „Lappeskrædderen", måtte det vel sna
rere være den æn dansknorsken. Gang på gang ær
de spurt hærom og altid biet svar skyldige. Om ikke
andre, skulde en dog trod, at i alle fal selve opfin
nerne og utbrederne av det hadde talt det så godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
