Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Svenskerne børjet nu efter uttrædelsen et målstræv
i motsat retning mot i samlags-tiden, altså for å bli
av med den danskhet igjen, som i de ioo år hadde
sneket sig in i deres morsmål. De tok tingen altså
like som de dansknorske målstrævere hos os nu. De
slog ikke det i egenskap av svensk smittede, av-ren
skede eller for-urensede bokmål ihjæl, som uhel
bredeligt, for å få ende på sykdommen, efter Jens
Bloks kur: („han døde, det er sandt, xuen Febren ham
forlod"), men de gav sig til, lit efter lit å drive de in
sprængte fræmmede æmner ut av mål-kroppen igjen.
Svenske ord, insat igjen i danskes sted, blev således
ikkespotvis kalt „Gloser" eller ~Fluer i Melk", som når
dansknorske målrenskere sætter norske ord in i dan
sken", og en stegvis „forsvenskning" blev ikke over
legent avvist som en „glosetællende betragtning".
Dette svenske målstræv varte, efter Soderwall, et par
hundre år eller til 1750 på lag, og ænnu den dag 1
dag står dog adskillige danskheter igjen. De fleste
ær nævnt ovenfor s. 32. Således en bågare, jævnsi
des med at ba£a, piga for pika, raga, norsk råke, o:
topmål (på hulmålet), mig, dig, sig for det ældre mik
osv. Soderwall siger, at renskingen for det formelles
vedkommende særlig gik ut 1) på å få bort de danske
e’er av endelserne i navne-, tillægs- og livsord og de
gamle sv. aer in igjen, 2) på å bli av med de usvenske
b—d—g fra dansketiden og få de tilsvarende p—t—k
igjen. At han ikke nævner det tredje punkt, som våre
norsknorske anker over, at dansknorskheten ej gjør
fyllest for, hl. de gamle au—øj —ej, kommer naturlig
vis av, at svenskerne seiv hadde stængt dem ute av
sit bokmål allerede forut for dansketiden, hvor vel
samme lyd må forutsættes å ha hat’ adskilligt liv i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
