Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 8
ct av Norges landskapsmål på 1800-tallet, og de altså
må halde sig til, hvad som allerede foreligger hær i
nordlandene, kan valet ikke være tvilsomt. De kom
mer til a ta høgsvenskan til nordens fælles fræmtids
mål; ti nu har Sverige samme overlegne stilling som
Danmark førre gangen, og desuten ær selve målet i det
formelle like så godt ænnu som dansken, da den var
best, for 5—600 år skien, hvad kanske ænog skulde
været nævnt som no. én. Det blir da på lag samme
val i nordlandene, som da alle grækere i Grækland,
i Lilleasia, i Syria, i Jødeland, i Ægypten, i Italia
skulde ha sig en „Generalnævner". Heller ikke de
gjorde nog( t vilkårligt tværmals- eller gjennemsnitligt
græsk nymål ut av alle eller mange græske landskaps
mål, men de tok av de tre bokmål, som allerede var
dær, av jonisk, dorisk, attisk, det, som forekom dem
å måtte ha lettest for å samle alle græske hoder under
én græsk hat, og valet falt da naturligt nok på Ate
nens mål, på den så kake attiske ~Dialektu . Det var
enhvær, som skrev noget, mindre vigtigt å få sit eget
særmål ført i pennen æn å få sine tanker in i et mål,
som alt var i hævd og mest almindelig søkt og forståt.
Når målstræverne på iooo-talet vil kunne ha nogen
vo’n om å få svensker og dansker til for en vordende
nordisk mål-enhets regning å gå in på deres ~Landsm
ål", får de nok seiv slutte sig til høgsvenskan. Vil
berget ej komme til Mohamed, får Mohamed komme
til berget. Hvor vidt de danske vilde gå in i trefåldi
heten tria juncta in uno fik jo stå dærhen så
længe. For vare egne målmæn torde tilslutning til
Sverige næppe falle synderlig vanskelig, alt under for
utsætning av, at næste hundreårs fasthålt de nuværen
des lære av 1878, og hadde levet sig in i den efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
