Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne - Målstræverne av 1986
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
deres sak. For tvilydene —de gamle, ophavlige
kommer de dog nok til å måtte ta dem fri, da disses
lyd ikke engang hos den danske almue, således som
delvis hos den svenske, har nog-et tilhald. Likeså hvad
a’erne vedkommer. Noget bedre vo’n haves for hun
kjønnet, som har hålt sig i en mindre del av Jylland
og på Fyn. At sønderjyderne ænnu ikke har glømt
sine fædres p —t —k i efterlyden, vil uten tvil være
grun nok for målstræverne til a ville ha dem overført
ænnu engang på hele danevangen, siden det jo ær
dem hjemmel nok for å skrive t. d. daup for dåp, sjo
for sjø, snjo for snø, at en helt liten brøkdel av vår
norske almue vedkjænner sig disse (3) „bedste Former".
Det ær således ikke videre glade voner for Dan
marks tilslutning til fælles-nordiskheten i det, som de
norsknorske ser på som hovedsaken, i formerne. De
dærimot, som i, så vidt muligt, fælles ordforråd ser
hovedvilkåret for meliemfolkelig nordisk meddelelse,
kan mere hughejlt gå fræmtiden i møte, en synsmåte,
som vi dog hær ej videre kan dvæle ved, da den jo
ikke fra norsknorsk side foreligger.
Målstræverne av 1986.
Når vi nu tænker os de norsknorske av 1986 fra
opnåd enhets-standpunkt skuende tilbake på mål-split
telsens tid, som den var 1886 —1786 —1686 m. fl., hvad
vil de da dømme orn denne? Sansynligvis som nuti
dens tyskere dømmer om den tid, da deres fædreland
efter bokmål og bokavl var utstykket i to folkeslag,
højtysk og plattysk, ja hollandsk medregnet i tre
takket være schwejtsernes samhald med dem dog ikke
i 4 —, eller som fransmænnene om den, da Frankrike
var delt efter langue d’oc og langue doui, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
