Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
spanierne om den, da den ene del av folket soknede
under Aragons, den andre del under Kastilias bokmål
og bokavl. Sydfrankrike har i den nyeste tid likesom
norden hat sine målstrævende „Separatister", men stræ
vet vil ikke rigtig gå, like så litet som det i Spania
eller det i Nordtyskland, dær plattyskens gjenoptagelse
har hat sine strævere og foretrædere. Men H. Ross
må seiv tilstå (s. n): „1 Frankrige, mere end i Spania
og Tyskland, har man" (o: folk og folk som helheter?)
„havt imod maalreisningen, fordi den vilde bryde natio
nens har man frygtet", d. e. vilde gjøre et til
flere, likesom de tre bokmål i nordens tre land gjør.
Om de belgiske målstrævere fortælles det jo nu,
at deres nymål (flamsken) og bokavl ej kan få leve et
liv, som ær noget værdt, fordi de har for knapt et
marked, for få bokkjøpere, altså også for få skalder
og andre bokskrivere. De skal dærfor nu ha vedtat
å ta det nærskyldte hollandske mål til „Generalnævner",
d. e. å skrive hollandsk i stedet for flamsk, og således
vinne nye læsere og bokkjøpere i miljonvis. Dette ær
på lag det samme som en insender i Morgenbl. forle
den spådde, at våre norsknorske med tiden vilde komme
til å gjøre med høgsvenskan; ti de vilde, mente han,
småningom bli trøtte av å skrive og skrive uten veder
lag eller ænog mot tilskud og utlæg. Så længe de i
bokmålets former ser hovedsaken ved det, kan det
ikke koste så meget å ta op svensken som sit med
dele-middel; ti da ær skilna’n mellem norsk og svensk
egentlig bare den, at deres „Norsk" ær lit mere gam
mel svensk æn selve høgsvenskan. Bare de ofrer sine
au—øj—ej og omlyden i nudden av de stærke livsord
(jfr. s. 89), så ær de jo svensksvenske og ænda om
trent like så norsknorske som før. Det ær jo det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
