Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
i rækken altid skrev den rette bogstav og ikke nogen
annen. Med andre ord: bokmålet må da ha været
stavet lydret eller ~ortofont", likesom tonemålet ænnu,
hos os, som i alle andre land*).
Men i tidens løp vil lydstaving (lydret staving)
gjærne småningom gå over til å bli lærdstaving (på
kråkemål: „etymologisk Orthographie"). Den ophavlige
uttale skifter næmlig noget i tidens løp, i en del ord
i det minste, uten at de skrivende nænner å ta bort
den bokstav i ordet, som nu ikke længre høver til dets
lydelse, til dets nyere uttale, og sætte den, som nu
vilde være den rette, i stedet.
Andre avvikelser mellem den lydelse av ordene,
som skriften synes å ville lægge den læsende i mun
nen, og den lydelse, som de virkelig har i sin uten
boks tale, har sin årsak i det hug-drag (Tilbøjelighed)
hos de skrivende, at de altfor gjærne vil skyte utidige
bokstaver in i ordene, eller så å sige klistre en og
annen utenpå dem, i den tanke næmlig, at den uægte
bokstav enten skal være: i) til prydelse eller 2) til
fingerpek for læseren om ordets ophav og rette for
ståelse, eller og 3) hjælp til å finne dets rette uttale.
Når nu slike omskifter i uttale eller bokstaving
har gåt for sig i lang tid, i nogle hundre år kanhænde,
og folkets vaner og vedhæng ved det nedarvede har
vist sig så umedgjørlige, at de enkelte landsmæns fristna’
(„Forsøg") på å fylle kløften mellem skrift og tale,
eller med andre ord: på å få røsket op det lærde
ugras i bøkerne og rettet lærdstavingen til bake til
*) Undta’k gjør dog ét bokmål, idet det like fra fødselen av har
været utstyret med villedende bokstaver med „x for u og
sex for sju" næmlig de norsknorskes så kalte „Landsmaalet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
