- Project Runeberg -  Hvem skal vinne? : eller de historiske, dansknorske målstræveres standpunkt /
119

(1886) [MARC] Author: Knud Knudsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form - 8. Avkorting av ord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119
altid den utvej, at det hålderpå den ældre, tilvante form
intil videre.
8. Avkorting af ord.
Som i det foregående omtalt, ses ord-målene
(~Sprogeneu), for så vidt de har nogen historie, i tidens
løp å lette sig meddelelsens arbejd, idet de kaster bort
mere og mere av det overflødige, mest av former,
særlig tor personer, tider, mater, tal, kasus (høver,
„Forhold"). Således med latinen, jævnført med dens
avfødinger: italisk, fransk m. fl. Således og med vårt
eget fornmål, det, som danskerne kaller oldnordisk,
men vi normæn old-, gammel- eller forn-norsk. Bort
kastelsen har dog ikke gåt ut bare over endelserne,
men også over kjærnen av ordene, selve ordstokken
eller -læggen. Latinens trestavelses dicere, placere t.
d. har i fransken nu bare to: dire, plaire, og det ænda
bare på papiret: i talen, d. e. i virkeligheten, har de
jo bare en: di’r, plæ’r. Men efter den målestok kau
da en fransman få sagt eller skrevet i en time like
så meget som en latiner i to, i alle fal om han vilde
skille sit skrevne morsmål av med de mange, mange
lydløse bokstaver og de så kalte tvilyd og trelyd,
o: to og tre eller tre og tre bokstaver for en og en
(selv-)lyd. Jfr. de to nys nævnte ord.
Også vi hugger endelser av eller korter dem noget.
De gamle former (vi, I, de) tinge, ginge, hulde, fulde
m. fl., som vi ænnu finner i t. d. gamle salmebøker
hist og hær hos almuen, heter nu stadig fik, gik,
hol(d)t, fal(d)t. Disse former var ute av skolen alle
rede før de ældste nulevendes tid. Men senere har
„Fordærvelsen" ti det heter jo altid „Fordærvelsel-,
når naturen, folkeånden, folkeviljen eller hvad en nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:37:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hvemvinne/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free