Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det dansknorske målstrævs krav på ændringer i „Skriftsprogets“ nedarvede form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
gi ga(v) - - git. Hit kan og regnes la for lagde og
sa for sagde.
Hær kan således spares til dels intil over halvde
len av midlerne. Fem bokstaver, dær to ær nok, som i
\a-gde, sa.-gde, ær dog en meningsløs odselhet i våre
knappe tider!
Nogle vil ha forraen blit for biet, og dette lot sig
kanske forsvare fra dansk standpunkt. Danskerne har
ni. en dragelse til åla kort e bli til i. Jfr. deres
ældre Fidt, fidtet, av fed. Men i norsk blir e i bleven
helst til biet, mot at i i given blir til git (jit). Hos os
finnes det danske drag hos infødde i Bergen: „zt un
derligt dyr er nylig szt her".
Drat’, tat’, biet’, git’ har længe været skyd av de
skrivende, fordi disse former skulde være så ~smagl
øse", så ..barbariske", så ~vulgære". De ær imidler
tid forkomne sidestykket* t. d. til fåt’, gåt’, stat1, slåt;
bru(d)t, bu(d)t,sku(d)t, o: brut’, but’, skut’, som ær tilblet
aldeles på samme måte: tågen tåget tat, som
bruden brudet brut.
Tat, drat, biet, git har allesammen kort selvlyd,
likesom fåt1 , gåt’ o. s. v., brut’, but’, skut’. De bør
dærfor ikke mere skrives ta’t, dra’t, ble’t, gi’t, æn vi
skriver få’t, gå’t, bruYlt to. s. v. Dærimot ær selvlyden
lang i de andre former: dra(ge), dragen o. s. v.
Disse avkortinger går fortere nu æn før, efter at
Bj. Bjørnson har tat sig mere av dem.
Før hadde ellers Ole Vig, Anthon Bang, O. Arve
sen, H. Ibsen delvis gjort det samme.
Som ældre sidestykker til dra, ta, bli, gi kan av
stærke livsord nævnes få, gå, stå, slå, le, se, te, (dø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
