Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
overtak på det større. Ellers ikke. Hær ær så stærk
en norskhetssans i vårt folk i det hele nu, at den ikke
lar sig noje med snak eller vrede miner fra de uten
forstående, fra efterliggernes side. Den kræver uavvi
selig, at „Noget maa der gjøres". Og hvis de stædige
ej vil la de måtehaldne fræmstegsmæn råde og gjøre
ombøter, „Reformer", så tar de yterliggående magten
og gjør omstøjt, „Revolution". Det ær jo tingenes
vanlige gang.
Nu, det middel kjænte nok de vrede mæn meget
vel av sig seiv og trængte ikke til å lære det av mig.
Men saken var, at de inbilte sig å kunne sleppe fra
bægge „onderne u ved (ærlig og redelig?) å bruke det
ene som værje mot det andre. I 1853—54, da striden
om dansknorskheten mellem P. A. Munch og mig stod
på, og nogle år dærefter, kokettertes jævnlig med det
da opdukkende norsknorske stræv. Dette var der da,
hette det den gang, nogen mening i; „Landsmaalet"
var dog noget helt, noget storslaget, noget formfuFendt.
Det var ikke slikt blandingsmål, slikt „hverken fugl
eller fisk", som dette fæle dansknorske. Som det
siden soleklart har vist sig, var denne kjæling for
„Landsmaalet" imidlertid ikke annet æn det skjære
hykleri. De hålt Landsmaalet for i hvært fal’ en umu
lighet, så det var ingen fare ved å skryte det op på
kostning av dansknorskheten, som, efter hvad en vis’,
men ikke vis, efterligger-konge skal ha forehålt sine
efterligger-undersåtter, var mere „praktisk" og dærmed
langt farligere for „de Stille i Landet", for „Samfunds
støtterne" våre, æn det så kalte Landsmaal, som jo
„mellem os sagt" ikke engang er noget virkeligt mål.
Denne gode medbør lot de norsknorske da heller
ikke gå til spille. Allerede fra 1858 så de sig da i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
