Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
møte s. a. Stortingsman og målman Løvland var inle
der. Hvært av de to stræv hadde sine talsmæn på
møtet. Hvad krav og hvad grunner de norsknorske
førte og stadig fører i marken, ær bra kjænt før. Men
hvad de dansknorske sa’, trænger almenheten mere til
å høre; ti deres stræv plejer jo næppe å komme til
orde på slike møter. Det hadde dog hær sine tals
mæn, to i tallet: lærer Keyser og rektor Voss (fra
o
Ålesund).
~Lærer Keyser kunde ikke principielt være enig i
at godkjende det, som nu kaldes Landsmaal, som saa
dant; det var kun Landskabsmaal, hvori Østlandet f.
Ex. ikke var repræsenteret, eller en eller anden Dia
lekt, som Vinjes, Garborgs m. fl. Ved Landsmaalet
har man forsøgt at skabe et Sprog, som Holberg i
sin Tid skabte det dansk-norske. Det blev ikke dansk,
men et Holbergsk-Sprog. Vi faar bruge det Sprog.
som vi har, og som er /celles for hele Landet, og deri
optage de tre Kjøn samt de Jiaarde Konsonantar.
Gloseforraadet har vi; nåar vi af Talesproget tog op
Ord og Vendinger i Lighed med vore storre Forfat
tere, fik vi et norsk Folkesprog, og vort Maalstræv
blev praktisk".
~ Voss fant, at det saakaldte Landsmaal var for
gammelt; det var ikke det Maal, som levecle paa Fol
ketungen rundt om i Landet. Han harde talt med
Bønder i Romsdal og en Lærer paa Dovre; de havde
erklæret, at de forstod ikke „Maalet u . Landsmaalet er
desuden konstrueret for gamme Id ags; der er saaledes
beholdt 4 Deklinationer i Maskulinum, noget, som ikke
længere benyttes ide nyere Sprog. Han holdt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
