Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
ein Mann, som hev tent seg ihop nokre Tusund, so
legg han seg til og et („æder") dei upp ? Norsk
uttale og ordform ær altså hær vigtigere æn norsk
ordforråd.
6. I „Fedraheimen" 20—6—85 gjengis et „Fyre
dragu av rektor Nygaard i lærermøte i ~Nedre Borge
syssek’.
Hær skal av dette mærkes, hvad Nygaard dær
skal ha sagt om „Skrivtmaalet", dansknorsken. „Det
er eit daudt Maal, ingen (uthæv. av Fedrah.) i Norges
Land talar det Maal, korkje 1 By elder Bygd; men
det vert skrivet. Det er inkje aldeles eins med det
danske Skriftmaal, nokre Ord skilja seg fraa, som in
kje kan kallast danske (som sope, Sæter, Saate,
Braate? K,), men i Hovudsaki er det daa dansk aa
kalla. Altså atter den gamle vranglære, at i det
dansknorske bokmål bare de få ord ær norske, som
er særeje for Norge, ikke alle de andre, som ær fel
les for normæn og dansker.
Om så var, at „Dansken u måtte regnes for „eit
daudt MaaF i Norge" da var dog nok dette ikke så
farlig en anke, som målstiæveren synes å tro. Ti et
hvært gammelt ~Kultursprogu , hvært dyrket bokmål
ær jo det, især i den hojere målføring. Også Dølen
har jo sagt dette, om jeg ikke misminnes. Det gjael
der jo også f. e. om tysk, fransk, engelsk. fingen
talar det Maal", således som det skrives ni. Nej, men
heller ikke det godtgjør netop, at det ær „daudt;\ ti
t. d. fransk eller eng. tales heller ikke, som det skri
ves, like så litet som ~Landsmaalet>l som kverken tales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
