Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg IV. 1) Ænnu en gang om våre „ulyksalige“ fræmmedord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 31
udelukkende fra Fremmedordene. Jeg læste for nogle
Dage siden op et Stykke af Maurits Hansen; men
Guderne hjælpe os! det gjorde rent ondt i mit Hode
at se, hvor de havde vanskeligt for at folge med. Det
hænder undertiden, at jeg maa bruge halve Timen til
at oversætte Lærebogerne for dem ikks til Lands
maalet for de læser lettere Svensk end Landsmaal
men til almindeligt, godt akershusisk Maal, d. v. s. til
mit daglige Maal heroppe. Fremmedordene er for
Bonden det værste; saa først kommer Retskrivnineren ;
og jeg er vis paa, han langt lettere og heller læste en
dansk Bog uden Fremmedord (altsaa ogsaa uden sær
lig danske) end et Stykke, fuId’t af Fremmedord, men
forresten skrevet paa sin Bygds Maalfore. (Uthævel
serne ær av meddeleren).
På et annet sted, dær talen ær om P. Asbjørn
sens norskhet i målet, i ordforrådet, til tros’ for hans
danskhet \formen, i „Grammatikken", siger samme brev
skriver: „Det er Asbjørnsens Ære og Kunst, at han
har skjønt den norske Aand og blæst den ind i sit dansk
norske Maal. Naar hans Eventyr omskrives med Deres
Retskrivning, faar man (paa enkelte Sætningskjæder
nær) ikke bedre Norsk i vore Dage".
Så meget om våre gjæster fra utlandet i egenskap
af våre fiender*)
Og siden talen hær ær om, hvad som i morsmålet
for tiden står dannelsens utbr.edelse i vejen, særlig da
*) Ordet hostis, = fiende, ær egentlig vårt ord gjæst, og tydes
av selve Cicero, som egentl. = fræmmed. „Trold i Ord".
Gjæsterne übudne? ær virkelig biet til fiender, om det æn
ikke ophavlig var så ment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
