Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Orglets Toner bar Bud langt borte fra.
som kom de fra en lys og venlig Verden, hvor
alt havde løst sig op i lykkelige Harmonier, i
skønne Samklange.
Hvad hun nu bad om, det hørte ingen,
kun Gud.
Men der var et Ord, som hun hviskede
saa uhørligt, som kom der kun et Suk, et
Aandepust fra hendes skælvende Læber.
»Min Fader« hviskede hun, »min Fader«
var det, der betroedes den døde Konge.
Det var en stille Bekendelse i Ydmyghed
og Taknemmelighed, og Tankerne søgte vel
paany hen til Moderen som havde elsket ham,
Kongen, saa højt, og som paa sit Dødsleje
havde betroet sin Datter sit Livs Hemmelighed.
»Elsk ham i Mindet, saaledes som jeg har
elsket ham i Livet.«
Det var den døendes sidste Ord.
Hoffenberg drømte blidt i Provstens Stol,
og Provsters Kirkestole er i Reglen
indrettede til de blide Drømme. Her var nu baade
Rygpude og Fodskammel, Puder og
Udstopning, ogsaa et Vækkeur i et gehejmt Gemme,
der hveranden Søndag vækkede Hs. Højær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
