Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
men, Pidsken smeldede, Postillonen blæste
Sørgekoral, saa korte man.
De gamle Træer derude i den stille Allé
viftede med det gulnede Lov, Etatsraaden
viftede, Passagerernes Slægtninge viftede, langsomt
skumplede den gule Vogn afsted, det knagede,
det bragede, Hofagentinden skreg naar Hjulene
stødte mod smaa Sten, hvinede naar de
tumlede over store, hun sad allerede ligesom en
Tomme lavere end de øvrige Passagerer.
Der var ikke Tvivl om, at det ene Baghjul
gav sig.
Det skrattede og sukkede nedenunder, og
man var ikke ude af Frederiksbergallé!
Filosofen var hvid om Næsen. Alles Øjne var
skinnende af tilbagetrængt Rædsel, i Stilhed
hagede man sig fast ved Naboens Lommeklapper,
skulde man falde, vilde man falde i Selskab,
det var alletider ligesom en Slags Trøst.
Det gav sig, det gav sig, det fatale Hjul.
Man var lige midt paa Frederiksbergbakke.
Nu gik det nedad, det var det
forskrækkeligste.
Hestene asede, Kudsken bandede,
Passagererne sad og sagde »Aah!« Det var, som
om Vognen stod paa Kant, Hofagentinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
