Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
altid en lille Buket med sig, en Buket, hvor
overmaade megen Hjærtegræs dinglede
sørgmodigt over himmelblaa Forglemmigejer. Thi
gammel Kærlighed den ruster som bekendt
ingenlunde; og de to gamle Mennesker i den
stille Havefløj de havde nok elsket hinanden
i deres meget unge Dage, men han, den unge
Lieutenant, var borgerlig, hun, den hvide Lilje,
adelig, den Gang var Tiderne anderledes, saa
blev der ikke noget af den Historie.
Oldefader flk sig en borgerlig Brud, hvid
og rød, rund og sund, men han glemte aldrig
sin første Kærlighed.
Hans Elskede, hun gik til Hoffet, bar
Silkeslæb og nejede sin Ungdom bort paa bonede
Gulve, men heller ikke hun kunde glemme, da
Ungdommen var forbi, nejede hun en skønne
Dag for sidste Gang for de højeste Herskaber,
nejede dybt og gik i Frøkenkloster.
Myrther stod der i Yinduets Karm — ak,
de burde jo have været i Brudeslør; Roser
rødmed i alle Vaser; burde de ikke have været
Elskovens? Ved Sommertid groede der
sælsomme Urter i Klosterets stille Have, Urter med
meget røde Blomster og meget glødende Navne.
Langs de stive Gange i de adstadige Ra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
